19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 5 > Udvalgte asylretlige problemstillinger
Efter ansøgerens forklaring har han alene været udsat for ét overfald i 2003, og derefter
enkelte trusler der skulle være fremsat telefonisk. Efter ansøgerens egen forklaring ophørte
truslerne i 2007, og ansøgeren har således ikke haft nævneværdige problemer fra
2004 frem til ansøgerens endelige udrejse i foråret 2009. Det bemærkes, at de forhold,
som ansøgeren har påberåbt sig, er af privatretlig karakter, og at ansøgeren derfor i
givet fald må henvises til at rette henvendelse til de nigerianske myndigheder. Såfremt
ansøgeren ikke mener at kunne vende tilbage til sin hjemegn, må han henvises til at tage
ophold i andre dele af Nigeria. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren
opfylder betingelserne i udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Nigeria/2010/8
Nævnet stadfæstede i april 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig
statsborger samt 2 børn fra Georgien. Indrejst i 2009. Ansøgeren havde som asylmotiv
henvist til, at hendes mand var eftersøgt i Georgien af den russiske efterretningstjeneste,
idet han havde udført hemmelige aktioner for den georgiske side i 2008. Grundet
hendes muslimske efternavn havde hun været ekstra udsat i Georgien. Ansøgeren havde
på grund af ægtefællens forhold været tilbageholdt omkring 14 dage i efteråret 2008 og
var blevet løsladt med meldepligt samt forbud mod at udrejse af Georgien. Ansøgeren
havde yderligere henvist til, at familiens bopæl i Ossetien var blevet bombet i sensommeren
2008 i forbindelse med et generelt bombardement af byen, samt at hendes søn er
autist og stærkt behandlingskrævende. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren
er født i Odessa i Ukraine. Ansøgeren er etnisk russer og russisk-ortodoks. Hun var gift
med en etnisk ossetiner, som er muslim. Hun var blevet muslimsk viet under sit seneste
ophold i Tskhinvali. Ansøgeren havde om sit statsborgerskab selv anført, dels til asylregistreringsrapporten,
dels til sit skema og dels under samtalen med Udlændingeservice,
at hun er statsborger i Georgien. Flygtningenævnet fandt under disse omstændigheder,
at ansøgeren asylretligt burde vurderes i forhold til Georgien. Flygtningenævnet
fandt ikke grundlag for at udsætte sagen på en nærmere afklaring af hendes statsborgerskabsforhold.
Flygtningenævnet kunne i øvrigt lægge hendes forklaring til grund for
sagen, således som Udlændingeservice også havde gjort. Uanset, at ansøgeren havde et
muslimsk efternavn, fandt Flygtningenævnet det ikke sandsynliggjort af ansøgeren, at
hun ved en tilbagevenden til Georgien ville være i risiko for asylbegrundende forfølgelse,
jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens
§ 7, stk. 2. Flygtningenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at der ikke
forelå oplysninger om, at ansøgeren skulle have konflikter med de georgiske myndigheder.
De foreliggende sporadiske oplysninger om hendes ægtefælles aktiviteter i forbindelse
med de russiske myndigheders angreb i sensommeren 2008 på Sydossetien
kunne ikke føre til et andet resultat. Den omstændighed, at ansøgeren, efter sine egne
oplysninger, havde overtrådt et udrejseforbud og en ugentlig meldepligt, som hun var
blevet pålagt efter sin løsladelse fra de russiske sikkerhedsstyrker, fandtes ikke at være
et forhold af en sådan intensitet, at det kunne begrunde asyl. Flygtningenævnet bemær-
> Side 332