19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 3 > Grundlaget for og behandlingen af asylsager
har truet med Taliban. Et flertal bemærker, at det ved vurderingen af ansøgerens troværdighed
tillægges væsentlig betydning, at ansøgeren ikke i samtalen med Udlændingeservice
nærmere er blevet foreholdt divergensen mellem tidspunktet for ansøgerens
faders død i forhold til det oplyste til asylregistreringsrapporten, navnlig når tidspunktet
for faderens død indgår som en væsentlig del af begrundelsen for afslaget fra Udlændingeservice.
Flertallet lægger derfor til grund, at faderen døde i efteråret 2008, således
som tidspunktet er blevet præciseret til den beskikkede advokat ifølge advokatens indlæg
og i nævnsmødet. Flertallet tillægger det videre vægt, at ansøgeren har forklaret
konsistent om, at den tidligere nabos søn var med faderen i dennes lastbil, da konvojen
blev angrebet og faderen dræbt, hvorefter den tidligere nabos søn forsvandt. Ansøgerens
forklaring om, at den tidligere nabo først forsøgte at rejse sag ved myndighederne
i Herat fremstår heller ikke som en konstrueret oplysning. Da flertallet endvidere finder,
at ansøgeren i nævnsmødet har svaret uforbeholdent og sammenhængende, og idet det
tillægges væsentlig betydning, at ansøgerens oplysninger skal vurderes i lyset af, at
ansøgeren som født i 1993 er 17 år gammel og udrejste af Afghanistan i foråret 2009,
finder flertallet samlet, at ansøgerens forklaring i alt væsentligt må lægges til grund.
Flertallet lægger til grund, at ansøgerens fader transporterede varer og hemmelige forsyninger
på sin lastbil, at lasten var til brug for udenlandske tropper, at ansøgeren, der
ellers kørte med faderen som en slags lærling, den pågældende dag var afløst af den
tidligere nabos søn, og at faderen blev dræbt, og sønnen forsvandt, da konvojen blev
angrebet af Taliban. Ansøgerens familie var fra det tidspunkt, hvor drabet på faderen og
sønnens forsvinden blev kendt, efterstræbt af den tidligere nabo, der efter ansøgerens
forklaring må anses for at have allieret sig med andre formentlig med tilknytning til
Taliban. Flertallet lægger til grund, at ansøgerens familie i hele forløbet var truet, da det
blev kendt i lokalområdet, at ansøgeren fader havde samarbejdet med de udenlandske
tropper, at ansøgeren blev forsøgt bortført af pasthutalende mænd, og at broderen […]
hus i […] blev angrebet af bevæbnede personer, og at ansøgeren med sin moder og
søskende samt sin broder […] og dennes familie udrejste i umiddelbar forlængelse
heraf. Flertallet har ikke fundet det afgørende, at ansøgeren først i nævnsmødet har
oplyst, at han boede skjult hos bekendte først 2 måneder i […] og siden 4 måneder i
[…] ved Herat indtil udrejsen. Flertallet har herefter samlet fundet, at ansøgeren må
anses udsat for en konkret efterstræbelse, som ansøgeren ikke har kunnet søge myndighedsbeskyttelse
imod, og at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer
overgreb eller umenneskelig behandling omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Ansøgeren
har derfor krav på opholdstilladelse efter denne bestemmelse. Flygtningenævnet
meddeler herefter ansøgeren tilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.”
Afg/2010/73
Der kan endvidere henvises til den i afsnit 3.1.6.4 nævnte afgørelse Sri/2010/6 og den
i afsnit 3.1.6.5 nævnte afgørelse Afg/2010/93.
> Side 66