19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 5 > Udvalgte asylretlige problemstillinger
Sulemaniyah, Dahuk, KRI and Amman, Jordan 6 to 20 January and 25 February to 15
March 2010, red.]. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at kristne, herunder kaldæere,
ikke som sådanne må antages at have sikkerhedsmæssige problemer i Nordirak.
Afgørende for, om ansøgeren kan henvises til at tage ophold i Nordirak som internt
flugtalternativ, er, om dette efter omstændighederne kan anses for rimeligt. Der henvises
herved til Handbook [UNHCR: Handbook on Procedures and Criteria for Determining
Refugee Status under the 1951 Convention and the 1967 Protocol relating to the
Status of Refugees, punkt 91, red.], og UNHCR Guidelines on International Protection
af 23. juli 2003, II C, samt Flygtningenævnets 18. beretning for 2009, side 229, jf. 14.
beretning, side 144-145. Det fremgår heraf, at ansøgerens personlige forhold tillige skal
indgå i vurderingen. Flygtningenævnet finder ikke, at kunne lægge ansøgerens seneste
forklaring for nævnet om hendes manglende tilknytning til Nordirak til grund. Flygtningenævnet
må anse det for usikkert, hvilken mere præcis tilknytning ansøgeren måtte
have til Nordirak i dag. Flygtningenævnet må imidlertid lægge til grund, at ansøgeren
er gift med en herboende tidligere irakisk statsborger, der nu er dansk statsborger, og at
de sammen har to ganske små børn. Flygtningenævnet lægger videre til grund, at ansøgeren
ikke taler kurdisk, og at det efter hendes personlige situation må antages at være
endog særdeles vanskeligt for hende at klare sig alene. Efter en samlet vurdering af
ansøgerens forhold finder Flygtningenævnet herefter ikke, at det vil være rimeligt at
henvise hende til at tage ophold i Nordirak som et internt flugtalternativ. Flygtningenævnet
meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk.
1.” Irak/2010/35
Der kan endvidere henvises til den i afsnit 5.8.3 nævnte afgørelse Cameroun/2010/1.
Flygtningenævnet har endvidere behandlet nogle sager, hvor ansøgerne ikke ansås for
omfattet af udlændingelovens § 7, og hvor nævnet har fundet anledning til at vejlede de
pågældende om muligheden for at tage ophold andre steder i hjemlandet, hvis de ikke
fandt at kunne vende tilbage til deres oprindelsesområde. Nævnet har således i flere
sager inddraget sådanne IFA-lignende betragtninger i afgørelser, hvor der er meddelt
afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.
Som eksempler på sager, hvor Flygtningenævnet har inddraget IFA-lignende betragtninger,
kan nævnes:
Nævnet stadfæstede i januar 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en
mandlig statsborger fra Usbekistan. Indrejst i 2009. Ansøgeren havde i 2007 og 2009
været udsat for overfald, herunder forsøg på mordbrand, blandt andet pga. at han var
konverteret til kristendommen. Flere af overfaldene var initieret af familiemedlemmer,
der støttede Hizb-ut-Tahrir. I 2006 havde han forladt sin hjemby og bosat sig i en anden
> Side 330