19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 3 > Grundlaget for og behandlingen af asylsager
For at nævnet kan tage hensyn til en tilkendegivelse fra Udlændingeservice under
nævnsmødet om, at en ansøgning om opholdstilladelse på andet grundlag tillægges
opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, forudsættes det, at der rent faktisk
er indgivet en sådan ansøgning, og at tilkendegivelsen fra Udlændingeservices repræsentant
har karakter af en bindende afgørelse om, at afgørelsen tillægges opsættende
virkning. Såfremt ansøgning om opholdstilladelse på andet grundlag endnu ikke er indgivet,
er nævnet forpligtet til at fastsætte en udrejsefrist, jf. udlændingelovens § 33, stk.
1, uanset om ansøgerens advokat tilkendegiver, at en sådan ansøgning snarest vil blive
indgivet, og Udlændingeservices repræsentant tilkendegiver, at Udlændingeservice i
givet fald vil tillægge ansøgningen opsættende virkning.
I sager, hvor Udlændingeservice ex officio vil tage stilling til, om der kan meddeles
opholdstilladelse på andet grundlag, er en anmodning fra Udlændingeservice om, at der
ikke fastsættes udrejsefrist, tilstrækkeligt. I sager vedrørende uledsagede mindreårige
asylansøgere vil Udlændingeservice således, såfremt nævnet stadfæster afgørelsen om
afslag på asyl, af egen drift tage stilling til, om ansøgeren kan meddeles opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 2, fordi det må antages, at den pågældende
vil blive stillet i en reel nødsituation ved en tilbagevenden til hjemlandet.
Hvis ansøgeren hidtil har haft opholdstilladelse her i landet, fastsættes udrejsefristen til
en måned fra nævnets afgørelse, jf. udlændingelovens § 33, stk. 2, første pkt. Det kan
være tilfældet i sager om inddragelse og nægtelse af forlængelse.
Hvis betingelserne i udlændingelovens § 17 ikke længere er opfyldt, bortfalder en opholdstilladelse
automatisk (ex lege). I sager, hvor nævnet giver afslag på en ansøgning
om ikke at anse en opholdstilladelse for bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, stk. 3,
påhviler det ansøgeren at udrejse straks, jf. udlændingelovens § 30, stk. 1.
Hvis ansøgeren er udvist ved dom, fastsætter politiet udrejsefristen til straks, jf. udlændingelovens
§ 33, stk. 9. Bestemmelsen finder anvendelse i tilfælde, hvor en udlænding
er udvist ved dom, og hvor udlændingen på tidspunktet for udlændingemyndighedernes
afgørelse afsoner en fængselsstraf eller en anden idømt strafferetlig sanktion. I disse
tilfælde skal Flygtningenævnet ikke fastsætte udrejsefrist, men alene henvise til, at den
pågældende skal udrejse efter politiets bestemmelse. Der kan være tale om asylansøgere,
der er udvist ved dom for kriminalitet begået under deres processuelle ophold her
i landet som asylansøgere, eller der kan være tale om udlændinge, som har haft opholdstilladelse
her i landet efter udlændingelovens § 7, men som er udvist ved dom, og
hvor nævnet har stadfæstet Udlændingeservices afgørelse efter § 49 a om, at udsendelsen
ikke vil være i strid med § 31.
Side 199