19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 5 > Udvalgte asylretlige problemstillinger
lovens § 7, og hvor Flygtningenævnet har taget stilling til muligheden for at henvise de
pågældende til at tage ophold i den nordlige del af Irak (KRI), som har en udstrakt grad
af selvstyre under politisk ledelse af Kurdistan Regional Government (KRG), som et
IFA. Det blev i sagerne lagt til grund, at KRI i visse tilfælde vil kunne fungere som et
IFA for irakiske statsborgere fra andre dele af Irak. Efter en konkret vurdering af ansøgernes
personlige forhold i de pågældende sager fandt Flygtningenævnet imidlertid, at
det ikke ville være rimeligt at henvise ansøgerne til at søge IFA i KRI:
Nævnet meddelte i juni 2010 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger
fra Irak. Indrejst i 2009. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren er etnisk kaldæer fra
Mosul i Irak. Ansøgeren havde ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse
foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren havde som
asylmotiv blandt andet henvist til de generelle forhold for kristne i Mosul, herunder at
hun frygtede at blive dræbt. Hun havde henvist til, at kristne ikke turde gå i kirke, skulle
gå helt tildækket, ikke kunne bære kors, og at kristne blev dræbt, herunder at en kristen
familie tæt på ansøgerens hus var blevet dræbt. Hun havde endvidere henvist til, at hun
var blevet presset ud af sit hus, der var blevet solgt til naboen, der så havde sørget for
at betale agenten for hendes rejse til Danmark. Naboen havde således to måneder før
hendes udrejse truet hende med, at hun havde valget mellem at blive dræbt eller at udrejse
frivilligt, mod at naboen sørgede for udrejsen. Endelig havde ansøgeren henvist
til, at hun som enlig kvinde, hvor alle børn og øvrige nære familiemedlemmer var flygtet,
ikke kunne klare sig selv i Irak. Selvom ansøgeren først ved mødet i Flygtningenævnet
mere detaljeret havde fortalt om truslerne fra naboen, lagdes denne forklaring
til grund. Flygtningenævnet lagde ved afgørelsen heraf vægt på, at ansøgeren mere
sporadisk havde omtalt kombinationen af hussalg og agent mv., og at der ikke kunne
bortses fra, at hun ikke tidligere mere indgående var blevet udspurgt herom. Under
hensyn til de generelt usikre forhold for kaldæere i Irak, og i særdeleshed under hensyn
til, at ansøgeren var en enlig ældre kvinde, at alle hendes nære familiemedlemmer var
flygtet fra Irak, at hun ikke længere havde kunnet opretholde et tåleligt liv, herunder
med jævnlige indkøb, kirkegang mv., og at ansøgeren kort før sin udrejse af sin nabo
var blevet truet til at rejse, fandt Flygtningenævnet, at ansøgeren opfyldte betingelserne
for at få asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1, idet ansøgeren havde sandsynliggjort,
at hun ved en tilbagevenden til Irak risikerede forfølgelse, som myndighederne ikke vil
være i stand til at beskytte hende imod. Udlændingeservice havde ikke i sin afgørelse
henvist til muligheden for et internt flugt alternativ (IFA), men Udlændingeservices
repræsentant havde under nævnsmødet gjort gældende, at ansøgeren kunne henvises til
at tage ophold i det kurdiske område i Nordirak. Udlændingeservice havde herved henvist
til Udlændingeservices fact-finding rapport af 15. april 2010. Den beskikkede advokat
havde afvist, at der var grundlag for at henvise ansøgeren til at tage ophold i det
kurdiske område som IFA. Advokaten havde henvist til, at det fremgik af rapporten side
Side 327