19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 5 > Udvalgte asylretlige problemstillinger
trusler og udøvet vold mod ægtefællen, at al-Shabaab folkene meddelte, at de ville
vende tilbage, og at ægtefællen herefter flygtede i sommeren 2009. Endvidere lægger
Flygtningenævnets flertal til grund, at al-Shabaab i den følgende periode opsøgte bopælen
flere gange med tre-fire dages mellemrum, at al-Shabaab i begyndelsen ville have
ansøgeren til at oplyse om ægtefællens opholdssted, at al-Shabaab folkene efter de
første to besøg meddelte ansøgeren, at hun på grund af ægtefællens forsvinden ikke
længere havde nogen ægtefælle og derfor skulle giftes med et medlem af al-Shabaab,
og at al-Shabaab under senere besøg udpegede en mand fra al-Shabaab, som ansøgeren
ikke kendte, at ansøgeren blev udsat for vold af al-Shabaab folkene, at ansøgeren herefter
forlod bopælen ca. en måned efter, at ægtefællen var flygtet, og at ansøgeren udrejste
efter yderligere ca. halvanden måned efter at have fået solgt boligen med bistand
fra en bekendt i naboområdet. Det kan ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden
risikerer forfølgelse af grunde, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Når der
endvidere henses til de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder UNHCR’s Guidelines
(276) og Operational Guidance Note fra UK Home Office, er det efter det foreliggende
sandsynliggjort, at ansøgeren er kommet i et sådan modsætningsforhold til al-
Shabaab, at hun ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i en reel risiko for at blive
udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnets flertal
finder videre, at særlige grunde taler for, at der meddeles ansøgeren opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. samme lovs § 10, stk. 3. Der lægges vægt på, at
den idømte straf vedrørende overtrædelse af straffelovens § 174 er begået i forbindelse
med indrejsen. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 7, stk. 2.” Som/2010/10
Der kan endvidere henvises til de i afsnit 3.1.1.2 nævnte afgørelser Afg/2010/37 og
Afg/2010/31, de i afsnit 3.1.2.2 nævnte afgørelser Irak/2010/31, Afg/2010/100,
Som/2010/9, Som/2010/7, Afg/2010/55, Afg/2010/4, Afg/2010/73, Afg/2010/19 og
Afg/2010/88 samt den i afsnit 6.6 nævnte afgørelse Som/2010/5.
Som eksempler på afgørelser, hvor Flygtningenævnet har meddelt afslag på asyl til en
ansøger, der oplyste at være i risiko for overgreb fra privatpersoners eller væbnede
gruppers side, kan nævnes:
Nævnet stadfæstede i januar 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en
mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2008. Ansøgeren havde vedrørende sit asylmotiv
oplyst, at han havde været medlem af de nationale forsvarsstyrker, hvorfor han frygtede
at blive forfulgt af andre kurdere. Ansøgeren havde yderligere henvist til, at hans bror
havde været medlem af al-Qaeda, hvorfor familiens hus var blevet benyttet som base
for al-Qaeda. I 2005 var huset blevet ramt af et missil, hvorved moderen og broderen
døde. Fra 2003-2007 havde ansøgeren opholdt sig Grækenland sammen med sin ægte-
> Side 318