19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 5 > Udvalgte asylretlige problemstillinger
træden er udrejst af Danmark. For andre udlændinge finder de hidtil gældende regler
anvendelse. Af bemærkningerne til den ændrede bestemmelse i § 17, stk. 2, jf. lovforslag
nr. 188 af 26. marts 2010, fremgår blandt andet, at der ikke med den foreslåede nye
bestemmelse i § 17, stk. 2, er tiltænkt nogle ændringer af Udlændingeservices praksis
efter udlændingelovens § 17, stk. 2 og 3.
Efter udlændingelovens § 17, stk. 3, kan det efter ansøgning bestemmes, at en opholdstilladelse,
uanset om betingelserne for bortfald efter § 17, stk. 1 og 2, er opfyldt, ikke
skal anses for bortfaldet.
I det oprindelige lovforslag var bestemmelsen i § 17, stk. 3, formuleret således, at der
kun var adgang til dispensation for udlændinge, der havde bevaret en væsentlig tilknytning
til landet, samt i tilfælde, hvor andre særlige grunde talte derfor.
I betænkning om udlændingelovgivningen nr. 968/1982 kapitel 8, bemærkninger til
lovudkastets enkelte bestemmelser, er det vedrørende udkastets § 13, stk. 2, nu § 17,
stk. 3, blandt andet anført følgende:
”I de situationer, hvor perioden på seks måneder vil være utilfredsstillende kort, […] vil der i almindelighed
kunne dispenseres i medfør af bestemmelsen i stk. 2, hvori det bestemmes, at en tilladelse
ikke skal anses for bortfaldet, hvis udlændingen har bevaret en væsentlig tilknytning til landet, eller
når andre særlige grunde taler derfor. Denne regel har været anvendt i tilfælde, hvor det er godtgjort,
at udlændingen har haft til hensigt at vende tilbage til Danmark inden seks måneder, men er
blevet forhindret i at rejse hertil på grund af sygdom eller visse andre uforudsete hindringer. Man
har endvidere anvendt den i tilfælde, hvor udlændingen før udrejsen har henvendt sig til udlændingemyndighederne
og ansøgt om bevarelse af opholdstilladelsen, uanset at opholdet i udlandet forventes
at ville vare mere end 6 måneder, f. eks. med henblik på uddannelse, midlertidig forflyttelse
og andre midlertidige arbejdsforhold. Bestemmelsen muliggør også, at en udlænding med væsentlig
tilknytning her til landet vil kunne få en forlænget frist til at tage stilling til spørgsmålet om
varig tilbagevenden til hjemlandet eller bosættelse i et andet land.”
Såfremt en opholdstilladelse er givet i medfør af udlændingelovens §§ 7 og 8, er det en
betingelse for ophør af opholdstilladelsen efter § 17, stk. 1 og 2, at udlændingen frivilligt
har taget bopæl i hjemlandet eller har opnået beskyttelse i et tredje land, jf. § 17, stk.
4.
Det fremgår ikke af bestemmelsens ordlyd, hvad det nærmere vil sige at have ”opnået
beskyttelse”.
I betænkning om udlændingelovgivningen nr. 968/1982 kapitel 8, bemærkninger til
lovudkastets enkelte bestemmelser, er det vedrørende udkastets § 13, stk. 3, nu § 17,
stk. 4, blandt andet anført følgende:
Side 237