19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 5 > Udvalgte asylretlige problemstillinger
i tilfælde, hvor den ene ægtefælle får meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 7, mens den anden ægtefælle meddeles afslag, vil få meddelt opholdstilladelse i konsekvens
af den førstnævnte forælders opholdstilladelse, jf. herved de to ovennævnte
afgørelser.
Meddelelse af konsekvensstatus til samlevende par kræver, at samlivet har bestået i en
længere periode forud for indrejsen i Danmark. I øvrigt gælder tilsvarende regler som
de for ægtefæller anførte.
Fællesbørn, der indrejser senere sammen med ægtefællen/samleveren til en person, der
allerede er anerkendt som flygtning her i landet, meddeles konsekvensstatus efter
samme retningslinier som ægtefæller/samlevere. Er betingelserne for konsekvensstatus
til ægtefællen/samleveren ikke til stede, behandles barnet/børnene sammen med og i
forhold til den sidst indrejste, således at barnet/børnene meddeles samme afgørelse i
asylsagen som den sidst indrejste, medmindre der nedlægges påstand om, at barnet/
børnene har et selvstændigt asylmotiv, som eventuelt kan have sammenhæng med den
først indrejste ægtefælles asylmotiv.
Se som eksempel på sager, hvor et fællesbarn blev behandlet sammen med den sidst
indrejste ægtefælle, den i afsnit 3.1.2.2 nævnte afgørelse Afg/2010/97.
Som eksempler på sager, hvor spørgsmålet om konsekvensstatus har været aktuelt, kan
nævnes:
Nævnet meddelte i februar 2010 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig og en
kvindelig statsborger fra Rusland samt deres barn. Indrejst i 2009. Flygtningenævnet
fandt, at ansøgernes forklaringer havde givet anledning til tvivl om det centrale hændelsesforløb,
hvorefter en af den mandlige ansøgers barndomsvenner var kommet til lejligheden
medbringende tasken med våben og ammunition, og hvor ansøgerne havde
forklaret forskelligt om, hvorvidt der havde været en eller to andre mænd, der havde
ledsaget barndomsvennen. Flygtningenævnet fandt videre, at ansøgernes forklaringer
på andre punkter fremstod udbyggede. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer
fandt det imidlertid afgørende, at den mandlige ansøger, der havde gennemført samtalen
med Udlændingeservice på russisk, som ikke er hans modersmål, ifølge samtalereferatet
havde oplyst, at hans ene bror var blevet dræbt i 2001 under krigen, at han i
2003, da han var vendt tilbage fra Ingusetien sammen med sin anden bror og søster, var
blevet chikaneret af de russiske myndigheder samt tilbageholdt og afhørt en enkelt dag
og udspurgt om sit kendskab og mulige tilknytning til oprørsmilitser. Den mandlige
ansøger havde forklaret nærmere om barndomsvennen og de to øvrige personer, som
var ankommet til lejligheden med tasken med en Kalasnikov-riffel, tre magasiner og en
Side 263