19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 3 > Grundlaget for og behandlingen af asylsager
frygter at blive udsat for asylbegrundende overgreb af de personer, som tidligere har
bortført ham, idet disse personer stadig tror, at ansøgeren er søn af ansøgerens faders
velhavende farbroder. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring
til grund. Af forklaringen fremgår, at ansøgeren er blevet kidnappet, mens han
opholdt sig uden for sin faders farbroders hus, og at han blev anbragt i en kælder. De tre
bortførere spurgte ham ud om hans faders og faderens farbroders telefonnumre. I et
ubevogtet øjeblik lykkedes det ham at undslippe via et vindue i kælderen. Han kom
tilbage til bopælen, hvorefter han og hans familie udrejste til Iran. Han har været i telefonisk
kontakt med sin fader inde for de sidste par uger, som blandt andet oplyser ham
om, at bortførerne havde krævet 100.000 dollars i løsesum. Faderen havde også hørt fra
den person, som havde købt faderens forretning i Kabul, at to af bortførerne er blevet
anholdt. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved
tilbagevenden til Kabul vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse, jf. udlændingelovens
§ 7, stk. 1, eller at han vil være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens
§ 7, stk. 2. Flygtningenævnet lægger vægt på, at de påberåbte begivenheder
må anses for udslag af almindelig borgerlig kriminalitet, og at ansøgeren kan henvises
til at søge de stedlige myndigheders beskyttelse derimod. Det understøttes blandt andet
af, at det efter ansøgerens egen forklaring, sammenholdt med indholdet af det dokument
ansøgeren har fremvist under nævnsmødet, fremgår, at to af de nævnte bortførere
er blevet anholdt af politiet. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingeservices
afgørelse.” Afg/2010/69
Nævnet stadfæstede i november 2010 Udlændingeservices afslag til en kvindelig
statsborger fra Afghanistan samt to børn, heraf et særbarn fra første ægteskab. Ansøgerens
nuværende ægtefælle blev i 2000 meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 7, stk. 1. Ægtefællen blev i 2004 meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, jf.
udlændingelovens § 11, stk. 3. Ægteparrets fællesbarn var meddelt opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk
pashto og muslim af trosretning fra Jalalabad i Afghanistan. Ansøgeren har ikke
været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i
øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hendes liv er i
fare i Afghanistan på grund af den uro, der plager landet. Ansøgeren har endvidere
henvist til, at hendes ægtefælle er syg, hvorfor hun gerne vil blive i Danmark for at
passe ham. Uanset, om det lægges til grund, at ansøgeren er blevet truet af sin familie i
forbindelse med sit andet ægteskab, finder Flygtningenævnet ikke, at dette forhold kan
begrunde asyl. Flygtningenævnet lægger vægt på, at der var tale om en enkeltstående
trussel med det formål at få ansøgeren til at afstå fra ægteskabet, samt på at ansøgeren
ikke fandt anledning til at forklare om forholdet, da hun blev detaljeret udspurgt under
samtalen med Udlændingeservice. Der har således ikke været tale om et forhold af en
sådan intensitet, at det kan medføre asyl. De generelle forhold for enlige kvinder i Af-
> Side 74