19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 3 > Grundlaget for og behandlingen af asylsager
ny skal blive kidnappet, idet familien en gang har betalt løsepenge for ham. Flygtningenævnet
lægger i det væsentlige ansøgernes forklaringer til grund. Flygtningenævnet
finder, at den gruppe, som stod bag kidnapningen af den mandlige ansøger, må anses
som en kriminel gruppe med aktiviteter af forskellig karakter, herunder kidnapninger.
Nævnet bemærker, at gruppens leder […] efter de foreliggende oplysninger blev dræbt
af de amerikanske styrker efter ansøgernes udrejse af Afghanistan. Flygtningenævnet
vil ikke udelukke, at politiet i Herat ikke ville være i stand til at yde den fornødne beskyttelse,
hvis ansøgerne vendte tilbage dertil. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke
grundlag for at antage, at den nævnte gruppe skulle forsøge at udsætte den mandlige
ansøger for overgreb, såfremt han for eksempel skulle bosætte sig i Kabul. Flygtningenævnet
finder således ikke, at der er en tilstrækkelig konkret risiko herfor. Flygtningenævnet
finder således ikke, at ansøgerne risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7,
stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en
tilbagevenden til Afghanistan.” Afg/2010/25
Nævnet stadfæstede i oktober 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende et ægtepar
fra Afghanistan. Flygtningenævnet udtalte: ”Den mandlige ansøger er etnisk pashtun
og muslim af trosretning fra Herat, mens den kvindelige ansøger er etnisk tadjik
og sunni-muslim af trosretning fra Kabul. Ansøgerne har ikke været medlem af nogen
politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive.
Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at den mandlige ansøger efterstræbes af
en bevæbnet bande, som har røvet den mandlige ansøgers vekselforretning samt skudt
og såret ansøgerens partner. Banden har opsøgt ansøgerens bopæl og ringet til ham flere
gange, fordi han anmeldte forholdet til politiet. De har truet med at dræbe ham. Den
mandlige ansøger har forklaret, at han og hans forretningspartner blev udsat for et væbnet
røveri af en lokal, velorganiseret og magtfuld bande i Herat-området med forbindelser
til Taliban. Forretningspartneren og en skopudser, der havde identificeret et af bandemedlemmerne,
blev alvorlig såret og ført til hospitalet. På hospitalet underskrev den
mandlige ansøger sammen med de to sårede en politirapport, hvor de anmodede om en
efterforskning, og hvor identiteten på et bandemedlem blev afsløret. Efter pres fra
lokale forretningsdrivende opsøgte politiet efterfølgende banden, og i forbindelse med
en ildkamp blev broren til bandelederen dræbt. Den mandlige ansøger blev herefter
udsat for trusler på livet – blodhævn, og banden opsøgte hans forretning og bolig, som
han dog havde forladt. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgernes forklaringer,
der har fremtrådt konsistente og troværdige, til grund. Flygtningenævnet kan
ikke udelukke, at politiet i Herat ikke vil være i stand til at yde ansøgerne den fornødne
beskyttelse mod banden, hvis ansøgerne vender tilbage dertil. Nævnet finder imidlertid
ikke grundlag for at antage, at den lokale bande vil have vilje og mulighed for at forfølge
ansøgerne, hvis de ved en tilbagevenden til Afghanistan bosætter sig i en anden
storby end Herat, for eksempel Kabul. På den baggrund har ansøgerne ikke sandsynlig-
Side 79