19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 3 > Grundlaget for og behandlingen af asylsager
gen kommet fri ved hjælp af bestikkelse. Ansøgeren havde forklaret nærmere om sit
forgæves udrejseforsøg via Uganda, og om tilbagekomsten til hjemområdet, hvor han i
starten af 2009 var udrejst ved en fætters hjælp på den returbillet, som ansøgeren gyldigt
havde været i besiddelse af, ligesom ansøgeren fortsat havde haft gyldigt pas og
indrejsevisum til Danmark. Ansøgerens oplysninger om sin baggrund fandtes bestyrket
ved det oplyste fra den europæiske ambassade i Danmark, jf. brev fra efteråret 2009.
Ansøgeren havde i nævnsmødet forklaret nærmere om den tilsigelse fra starten af 2010
fra en politistation i hjemområdet, som ansøgeren havde modtaget i starten af 2010,
samt om de fremlagte e-mails med oplysning fra en af ansøgerens navngivne sønner,
som han havde modtaget i slutningen af 2009. Ansøgeren havde givet en antagelig
forklaring på oplysningernes sene fremkomst, og nævnet fandt, at det oplyste om tilsigelsen
og det anførte af sønnen om myndighedernes fremfærd over for familiens ejendomme
kunne lægges til grund. Efter en samlet vurdering fandt nævnet herefter, at det
måtte lægges til grund, at selv om ansøgeren ikke havde været politisk aktiv og ikke var
medlem af et bestemt politisk parti eller af en bestemt politisk gruppering, men alene
interesseret i den politiske udvikling i Rwanda, havde de lokale myndigheder i ansøgerens
hjemområde beskyldt ansøgeren for at samarbejde med personer, der havde bekæmpet
landet, herunder F.D.L.R. Nævnet fandt endvidere, at ansøgeren, der adskillige
gange havde rejst til og fra hjemområdet, og som havde opsparet en kapital, som han
havde investeret lokalt, måtte anses som en person, der fortsat risikerede at være i de
lokale myndigheders søgelys. Under hensyn til det oplyste i baggrundsmaterialet om de
lokale myndigheders selvstændige fremfærd over for personer, der var mistænkt for at
være regeringsfjendtlige, fandt nævnet herefter, at ansøgeren ved en tilbagevenden til
Rwanda på den ovennævnte baggrund ville kunne risikere at blive udsat for en forfølgelse,
som var omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Nævnet havde herved lagt til
grund, at det måtte anses for uproportionalt, hvis ansøgeren skulle henvises til under en
tilbageholdelse af ukendt længde i Rwanda at søge de overordnede myndigheders beskyttelse.
Flygtningenævnet meddelte derfor ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 7, stk. 1. Rwanda/2010/1
Nævnet meddelte i august 2010 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger
fra Syrien. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder fra […]. Ansøgeren
har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer.
Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han er i de syriske myndigheders søgelys,
da han, som tidligere har været langvarigt tilbageholdt af de syriske myndigheder,
skubbede en betjent i forbindelse med politiets henvendelse på faderens bopæl. Flygtningenævnet
kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren var
således tilbageholdt i mere end syv måneder i et syrisk fængsel og udsat for hårdhændet
behandling som følge af deltagelse i en demonstration rettet mod de syriske myndigheders
drab på tre kurdiske festdeltagere. Ansøgeren blev løsladt med månedlig melde-
> Side 38