19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 3 > Grundlaget for og behandlingen af asylsager
rende spørgsmål, eller idet ansøgerens personlige fremmøde kan være af betydning for
vurderingen af ansøgerens troværdighed. En eventuel henvisning af en sag til behandling
på mundtligt nævnsmøde er således ikke ensbetydende med, at sagen må forventes
at resultere i en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.
Som eksempel på sager, der blev henvist til behandling på nyt mundtligt nævnsmøde
kan nævnes:
Nævnet stadfæstede i september 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en
kvindelig statsborger fra Afghanistan. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er afghansk
statsborger, født i Peshawar, Pakistan, etnisk pashtun (fra klanen […] og muslim
af trosretning. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger
eller organisationer og har ikke været politisk aktiv. Ansøgeren er opvokset i
byen […] i Peshawar-området i Pakistan, hvor hun har boet sammen med sine forældre
indtil sin udrejse af Pakistan i […] 2009. Hun har dog to gange haft kortere ophold i
Afghanistan for at få udstedt pas og visum. Fra 2004 til 2009 arbejdede hun i en skole
for afghanere, som hendes forældre drev ved deres hjem. I […] 2009 overtog hun ledelsen
af skolen på grund af faderens sygdom. I […] 2009 satte Taliban ild til skolen, som
nedbrændte. Hendes forældre blev dræbt ved skud i forbindelse med branden. Taliban
havde tidligere sendt trusselsbreve til skolen og til ansøgeren og hendes forældre på
deres bopæl. Ved en tilbagevenden til Pakistan og/eller Afghanistan frygter hun Taliban.
Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at hun er enlig kvinde uden netværk i
Afghanistan. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun på
baggrund af konflikter med Taliban i Pakistan ved en tilbagevenden til Pakistan eller
Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse fra Taliban. Flygtningenævnet finder således
ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at Taliban som følge af konflikten har sat ild
på den skole, som ansøgerens forældre drev i deres hjem. Ansøgerens forklaring herom
i nævnsmødet fremstår som usandsynlig og usammenhængende, herunder med hensyn
til omstændighederne i forbindelse med, at ansøgeren omkring midnat på tredjedagen
efter udløbet af Talibans frist for lukning af skolen blev gjort bekendt med røgudvikling
i retning af skolen uden at foretage sig videre, og at ansøgeren, uanset hun først kom til
stede næste morgen, angiveligt var den første til at konstatere drabene på forældrene og
den udbrændte bygning. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren har oplyst, at forældrene
blev dræbt ved skud. Flygtningenævnet har endvidere tillagt det vægt, at ansøgeren
først har søgt om asyl cirka tre måneder, at ansøgeren var indrejst i Danmark på eget
pas med visum udstedt den […] 2009. Den omstændighed, at ansøgeren er en kvinde,
der ikke har slægtninge i Afghanistan, kan ikke i sig selv føre til opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 7. Ansøgeren opfylder derfor ikke betingelserne for at blive meddelt
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, og Flygtningenævnet stadfæster derfor
Udlændingeservices afgørelse.” Afg/2010/121
> Side 146