19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 5 > Udvalgte asylretlige problemstillinger
broderen med familie var blevet dræbt ved en tilfældig selvmordsbombeaktion. Flygtningenævnet
finder ikke anledning til at betvivle, at ansøgerens farbror med familie er
blevet dræbt i Afghanistan. Flygtningenævnet kan derimod ikke lægge ansøgerens nye
oplysninger om, at dette skulle have sammenhæng med, at hendes farbroder i 2006
undlod at imødekomme et ønske fra en Taliban-relateret person om, at ansøgeren skulle
gifte sig med den pågældende, til grund. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at
de nye og sent fremkomne oplysninger herom har været vage og upræcise og bygger på
oplysninger fra tredjemand. Flygtningenævnet finder det herunder bemærkelsesværdigt,
at ansøgerens farbroder var bekendt med, at hun i 2008 rejste til Afghanistan med
henblik på at få et pas, uden at han fremkom med nogen nærmere advarsler til hende,
herunder eksempelvis fortalte hende, hvilke byer eller steder hun burde undgå. Det
forhold, at ansøgeren i Afghanistan måtte være uden nærmere netværk, kan ikke i sig
selv begrunde, at det må lægges til grund, at ansøgeren alene af den grund ved en tilbagevenden
til Afghanistan vil risikere forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller
at hun i hjemlandet vil være i reel risiko for at blive udsat for forhold, der er omfattet af
udlændingelovens § 7, stk. 2.” Afg/2010/122
Der kan endvidere henvises til den i 3.1.1.2 nævnte afgørelse Kosovo/2010/5, de i afsnit
3.1.2.2 nævnte afgørelser Som/2010/3, Som/2010/9, Afg/2010/94, Afg/2010/19,
Afg/2010/6 og Afg/2010/97, den i 3.1.6.3 nævnte afgørelse Afg/2010/110 samt den i
afsnit 5.11 nævnte afgørelse Afg/2010/24.
5.9.2.4 Skilsmisse og samlivsophævelse
Nævnet stadfæstede i marts 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende et ægtepar
fra Irak samt tre børn. Indrejst i 2008. Ansøgerne er etniske kurdere fra Nordirak.
Ansøgerne havde henvist til, at de frygtede den kvindelige ansøgers tidligere ægtefælle,
eftersom han havde truet og chikaneret ægteparret. Flygtningenævnet lagde til grund,
at den kvindelige ansøger havde levet nogle år i et voldeligt ægteskab med sin første
ægtefælle, som hun var blevet skilt fra i 2003. Nævnet lagde til grund, at ægtefællen
havde accepteret skilsmissen. Ansøgerne havde påberåbt sig, at de risikerede overgreb
fra den første ægtefælles side, idet han alligevel ikke havde villet acceptere skilsmissen.
Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgerne havde sandsynliggjort, at konflikten med
den tidligere ægtefælle havde et sådant omfang, at der var en reel risiko for, at ansøgerne
ville blive udsat for overgreb fra den første ægtefælles side. Nævnet kunne således
ikke fuldt ud lægge ansøgernes forklaringer til grund. Nævnet lagde herved vægt
på, at ansøgerne havde forklaret divergerende på en række punkter og herunder forklaret,
at den første ægtefælle beskyldtes for at have forbindelse til terrorgrupper, og senest
forklaret, at baggrunden for den første ægtefælles forfølgelse af dem var æresrelateret,
idet han havde beskyldt den kvindelige ansøger for at have haft et seksuelt forhold til
den mandlige ansøger før ansøgernes ægteskab. Nævnet lagde endvidere vægt på det
Side 299