19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 5 > Udvalgte asylretlige problemstillinger
følge af sin meget beskedne deltagelse i de to møder. Ansøgeren opfyldte herefter ikke
betingelserne for at få asyl efter udlændingelovens § 7, hvorfor Flygtningenævnet stadfæstede
Udlændingeservices afgørelse. Statsløspal/2010/17
Nævnet stadfæstede i marts 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig
statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2008. Ansøgeren var mindreårig. Flygtningenævnet
udtalte, at ansøgeren er etnisk hazara, shia-muslim og fra Oruzgan provinsen,
hvor han var født og havde opholdt sig, til han var 10 år gammel. Fra 2003 til 2005
havde han boet i Pakistan, og fra 2005 til 2008 havde han boet i Iran. Han havde hverken
været politisk eller religiøs aktiv. Ansøgeren havde som væsentligste asylmotiv
henvist til, at hans fader i 1999, da ansøgeren havde været seks år gammel, var blevet
dræbt af pashtunere/Taliban i forbindelse med en tvist om overtagelse af farfaderens
jord. Ansøgeren frygtede derfor, at der ville ske det samme med ham, hvis han vendte
tilbage til lokalsamfundet. Han frygtede endvidere, at han ville blive kidnappet af Taliban
og tvunget til militærtjeneste eller en selvmordsaktion. Flygtningenævnet kunne
tiltræde afgørelsen fra Udlændingeservice om, at ansøgeren var tilstrækkelig moden til,
at det var forsvarligt at behandle asylansøgningen. Selvom det lagdes til grund, at ansøgerens
fader var blevet dræbt i forbindelse med en jordkonflikt, fandt Flygtningenævnet,
at det ikke kunne medføre, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan ville
være i en asylrelevant risiko for forfølgelse. Flygtningenævnet lagde ved afgørelsen
heraf vægt på, at ansøgeren og dennes moder og farfader havde kunnet opholde sig i
lokalområdet i fire år efter faderens død. Hertil kom, at der nu var forløbet mere end ti
år siden faderens død. Det fandtes ikke konkret at kunne tillægges betydning, at Taliban
efter baggrundsoplysningerne de senere år var blevet en større magtfaktor. Den omstændighed,
at ansøgeren var en enlig ung mand, og at han derfor generelt kunne være
mål for hvervning af Taliban til militærtjeneste med videre, kunne heller ikke – uanset
den nævnte jordkonflikt – føre til, at ansøgeren opfyldte betingelserne for at få asyl.
Ansøgeren opfyldte derfor ikke betingelserne for at få asyl efter udlændingelovens § 7,
hvorfor Flygtningenævnet stadfæstede Udlændingeservices afgørelse. Afg/2010/8
Nævnet stadfæstede i april 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende et ægtepar
fra Afghanistan. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske hazaraer og shiamuslimer
af trosretning og kommer fra Kabul. Ansøgerne har ikke været politisk aktive
og har ikke haft problemer med myndighederne. Ansøgerne har som asylmotiv henvist
til, at de har været udsat for røveri i hjemmet, kidnapning af en søn, der blev frigivet
mod betaling af en løsesum, og at ukendte, bevæbnede personer efter sønnens frigivelse
indfandt sig på bopælen angiveligt for at hævne, at den mandlige ansøger indgav anmeldelse
til politiet. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort, at
de opfylder betingelserne for asyl. Flygtningenævnet lægger vægt på, at de påberåbte
forhold angår almindelig kriminalitet, og ansøgerne må derfor henvises til at søge myn-
Side 321