19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 5 > Udvalgte asylretlige problemstillinger
efter udlændingelovens § 7, stk. 1, skal tages stilling til, om der er sket så fundamentale,
stabile og varige ændringer i hjemlandet, at opholdstilladelsen kan inddrages, hvis inddragelsen
overvejes som følge af ændringer i de generelle forhold i hjemlandet.
Det andet led i bestemmelserne i artikel 1 C (5) og (6) indeholder en undtagelse til ophørsbestemmelserne
i første led. Det omhandler den specielle situation, at en person
kan have været udsat for meget alvorlig forfølgelse i fortiden og derfor ikke ophører
med at være flygtning, selv om der er sket grundlæggende forandringer i hans hjemland.
Henvisningen til artikel 1 A (1) indikerer, at undtagelsen finder anvendelse på
”statutflygtninge”. Undtagelsen afspejler imidlertid et mere alment humanitært princip,
som også kan anvendes på andre flygtninge end statutflygtninge. I tilfælde, hvor en
person eller hans familie har lidt under grusomme former for forfølgelse, forventes tilbagevenden
til hjemlandet sædvanligvis ikke. Selv et skift i landets regime medfører
ikke nødvendigvis en fuldstændig holdningsændring i befolkningen eller – når henses
til flygtningens tidligere oplevelser – en forandring i hans eget sind.
I UNHCR´s “Discussion Note on the Application of the “ceased circumstances” Cessation
Clauses in the 1951 Convention” fra den 20. maj 1991 blev det slået fast, at anvendelsen
af ophørsgrundene skal foregå restriktivt, idet der er behov for at give flygtninge
sikkerhed for, at deres status ikke vil være genstand for en konstant bevågenhed
i tilfælde af midlertidige forandringer i hjemlandet, som ikke er af en fundamental karakter.
De asylbegrundende omstændigheder vil normalt være ophørt, når der har fundet
fundamentale forandringer sted, som kan siges at fjerne årsagen til flygtningens
frygt for forfølgelse og tilvejebringe en garanti for, at vedkommende vil være i sikkerhed
ved en tilbagevenden til hjemlandet. UNHCR anbefaler, at enhver beslutning om at
tage flygtningestatusen op til fornyet overvejelse, som er baseret på, at de asylbegrundende
omstændigheder er ophørt, kun bør træffes efter en omhyggelig og udtømmende
undersøgelse af forandringens dybtgående og varige karakter, hvilket normalt vil
kræve, at en periode på 12-18 måneder passerer, efter at forandringen har fundet sted,
og inden en afgørelse om inddragelse træffes.
I 1992 understregede UNHCR’s Executive Committee i sin Conclusion No. 69 vedrørende
ophør af flygtningestatus, at staterne ved anvendelsen af ophørsgrunden om de
asylbegrundende omstændigheders ophør grundigt skal undersøge den fundamentale
karakter af forandringerne i hjemlandet, herunder den generelle menneskerettighedssituation
såvel som den særlige grund til frygt for forfølgelse, for at sikre sig på en objektiv
og verificerbar måde, at situationen, der medførte flygtningestatus, er ophørt. Komitéen
understreger endvidere, at som et vigtigt element i vurderingen af, om forandringerne
er af en fundamental, stabil og varig karakter, bør information fra f.eks. specialiserede
organer, inklusiv i særdeleshed UNHCR, inddrages.
> Side 232