19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 3 > Grundlaget for og behandlingen af asylsager
Nævnet stadfæstede i april 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig
statsborger fra Rusland samt et barn. Ansøgeren havde i nævnsmødet blandt andet
forklaret, at hun i forbindelse med ægtefællens anholdelse var blevet udsat for overgreb,
herunder havde fået slået tænder ud, og at hun efterfølgende havde været hos
tandlægen, som havde sat nye tænder i med det samme, hvilket var muligt i hendes
hjemland. Senere under nævnsmødet havde ansøgeren forklaret, at tænderne var blevet
sat ind over flere dage. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tjetjener fra
Groznyj. Hun har som asylmotiv påberåbt sig forfølgelse som følge af ægtefællens
forhold. Det fremgår af de foreliggende oplysninger, at ansøgeren ikke selv har været
politisk aktiv eller støttet oprørerne, og at hun inden udrejsen var af den opfattelse, at
hendes ægtefælle og hans familie heller ikke var politisk aktive eller støttede eller
havde noget med oprørsbevægelsen at gøre. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren
har sandsynliggjort det asylmotiv, som hun påberåber sig. Flygtningenævnet lægger
herved vægt på, at ansøgeren har henvendt sig til myndighederne uden nogen konsekvenser
for hende efter ægtefællen blev taget. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens
nye forklaring for den beskikkede advokat og nævnet til grund. Flygtningenævnet
tilsidesætter således forklaringen om, at hun skulle være blevet voldtaget af tre
mænd efter fem til seks andre personer havde pågrebet ægtefællen, at hun skulle have
fået slået adskillige tænder ud, at ægtefællens bil er blevet brændt, og at ægtefællen er
blevet dræbt. Nævnet bemærker herved, at ansøgeren ikke har givet nogen rimelig forklaring
på, hvorfor hun ikke tidligere har forklaret om voldtægten med videre, og at
hendes forklaring om tandbehandlingen ikke forekommer sandsynlig. Flygtningenævnet
kan heller ikke lægge til grund, at ansøgeren nu har fået oplyst, at ægtefællen udførte
aktiviteter for oprørerne. Nævnet bemærker herved, at dette først er fremkommet
for nævnet. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren risikerer forfølgelse, jf.
udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens
§ 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Rusland. Flygtningenævnet stadfæster derfor
Udlændingeservices afgørelse.” Rus/2010/6
Nævnet stadfæstede i november 2010 Udlændingeservices afslag til en mandlig statsborger
fra Afghanistan. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er fra Mazar-i-Sharif i
Afghanistan. Han er etnisk hazara og shia-muslim af trosretning. Ansøgeren har ikke
været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i
øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som væsentligste asylmotiv henvist til, at han
i slutningen af august 2009 har skrevet en artikel i et lokalt blad – […] – om en journalist,
der kort tid forinden var blevet dræbt. Ansøgeren blev herefter truet dels telefonisk
og dels ved opsøgning i sit hjem af en taliban-lignende mand, der havde en pistol. Ansøgeren
flygtede kort tid derefter, og han frygter for sit liv, hvis han skal vende tilbage
til Afghanistan. Ansøgeren har under sagen fastholdt, at han kun er 17 år. Flygtningenævnet
har ikke fundet anledning til at sætte tvivl ved, at ansøgeren ved sin indrejse var
> Side 160