19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 3 > Grundlaget for og behandlingen af asylsager
oplysningspligt samt om vigtigheden af, at den pågældende fremkommer med alle oplysninger.
Flygtningenævnets bevisvurdering er fri og er således ikke bundet af særlige bevisregler.
De oplysninger, der foreligger for Flygtningenævnet ved bedømmelsen af sagen,
udgøres af ansøgerens egne forklaringer til henholdsvis politiet og Udlændingeservice.
Disse består blandt andet af rapporter optaget af politiet i forbindelse med ansøgerens
indrejse eller i forbindelse med, at ansøgeren har søgt om asyl, et familieoplysningsskema,
et asylskema udfyldt af ansøgeren selv på sit modersmål eller på et andet sprog,
som ansøgeren behersker i tilfredsstillende grad, og referat af den eller de samtaler, som
ansøgeren har haft med Udlændingeservice. Endvidere indgår oplysninger, der fremgår
af et advokatindlæg.
Flygtningenævnets bevisbedømmelse sker på grundlag af en helhedsvurdering af ansøgerens
forklaring og personlige fremtræden under nævnsmødet sammenholdt med sagens
øvrige oplysninger, herunder nævnets baggrundsmateriale om ansøgerens hjemland.
Nævnet har endvidere mulighed for at afhøre vidner.
3.4.1 Ansøgers forklaring
Ved bedømmelsen af sagen vil nævnet søge at fastlægge hvilke af sagens faktiske oplysninger,
nævnet kan lægge til grund. Hvis ansøgerens forklaring fremstår som sammenhængende
og konsistent, vil nævnet som udgangspunkt lægge denne til grund.
I tilfælde hvor ansøgerens forklaring til sagen er præget af divergenser, skiftende forklaringer,
udbygninger eller undladelser, vil nævnet søge at opklare årsagen hertil. I
mange tilfælde vil ansøgerens forklaringer under sagens forløb udvikle en højere grad
af detaljering og præcision. Dette kan have forskellige årsager, herunder eksempelvis
sagens forløb samt ansøgerens individuelle forhold, hvilket nævnet vil lade indgå i
vurderingen af ansøgerens troværdighed.
Har ansøgeren imidlertid afgivet divergerende forklaringer om centrale elementer i
asylmotivet, kan dette medføre en svækkelse af ansøgerens troværdighed. Ved vurderingen
heraf lægger nævnet blandt andet vægt på ansøgerens forklaring om årsagen til
divergenserne. Flygtningenævnet vil i den forbindelse tage hensyn til ansøgerens individuelle
forhold, herunder for eksempel kulturelle forskelle, alder og helbred. Der tages
eksempelvis særlige hensyn til analfabeter, torturofre og personer, der har været udsat
for seksuelle overgreb.
Det følger blandt andet af UNHCR’s Håndbog om procedurer og kriterier for fastlæggelse
af flygtningestatus, pkt. 206-219, at det i visse situationer på grund af ansøgerens
Side 151