19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 6 > Betydningen af kriminelle forhold
klageren er dømt for sædelighedskriminalitet over for mindreårige, at dette sætter klageren
i en særlig risiko ved en tilbagevenden, at klagerens helbredsforhold er til hinder
for udsendelse til […], jf. udlændingelovens § 31 og EMRK art. 3, og at klageren bør
gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Nævnet lægger vægt på, at
klageren har afgivet modstridende og indbyrdes helt uforenelige oplysninger blandt
andet om sin […]tilknytning, sin opvækst og de egne af […], hvor han måtte have opholdt
sig, tidspunktet for sin udrejse af […] og om sin nærmeste familie, herunder om
han har været gift og har et barn. Nævnet har hverken efter oplysningerne i sagen, herunder
det oplyste i forbindelse med de retspsykiatriske erklæringer der er udarbejdet
om klageren, eller det fremkomne i nævnsmødet fundet det muligt at fastlægge, hvilken
nærmere baggrund klageren har. Nævnet kan alene lægge til grund, at klageren er […]
statsborger fra […], og at han udrejste fra […] muligt i 1992 eller 1994. Klageren har
– som noget af det mere konsistent oplyste – givet udtryk for, at han ikke var involveret
i konkrete konflikter eller politiske grupperinger m.v., men udrejste grundet generelt
vanskelige forhold som følge af uroligheder og væbnede konflikter. Nævnet lægger
efter de lægelige oplysninger til grund, at klagerens psykiske helbredsforhold indebærer,
at klageren ikke har været i stand til at give eller tilvejebringe nærmere oplysninger
om sin baggrund og sine forhold i […]. Efter det oplyste om klagerens psykiske helbredsforhold,
herunder det anførte i retspsykiatrisk erklæring af […] 2010, hvorefter
klageren anses for sindssyg eller alternativt havende en udtalt sløvelse af åndsevnerne,
formodentlig som følge af en hjerneskade, sammenholdt med det oplyste om hans forhold
i Danmark og et navngivent land, hvorefter klageren må anses for helt overvejende
at have haft ophold blandt eller tilknytning til sine landsmænds kredse, der må anses for
bekendt med klagerens sædelighedskriminalitet, finder nævnet, at der for klageren foreligger
sådanne helt ekstraordinære omstændigheder, som indebærer, at klageren ved en
tilbagevenden til […] må anses for at være i reel risiko for umenneskelig eller nedværdigende
behandling. Det bemærkes herved, at klageren ifølge politirapport af […] 2010
har oplyst, at andre […] asylansøgere [fra samme land som klageren, red.] i centret var
bekendt med, hvad klageren var dømt og udvist for. Nævnet finder herefter ikke, at
klageren kan udsendes til […] eller til et land, hvor klageren ikke kan anses for beskyttet
mod videresendelse til […], jf. udlændingelovens § 31. Nævnet finder, at klageren
henset til alvoren og karakteren af den pådømte kriminalitet ikke har krav på opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 7, da særlige grunde taler derimod, jf. udlændingelovens
§ 10, stk. 2, som affattet forud for lov nr. 362 af 6. juni 2002 om ændring af
udlændingeloven. Nævnet har lagt vægt på, at klageren som anført ovenfor udover
dommen fra et navngivent land i Danmark blev dømt i 2000 for sædelighedskriminalitet
over for barn under 12 år samt for vold og i 2002 for blufærdighedskrænkelse mod
et barn. Nævnet har ikke fundet, at det forhold, at klageren blev anset for straffri efter
straffelovens § 16 fører til en anden vurdering, og at dette tilsvarende gælder det oplyste
om klagerens personlige forhold og helbredsforhold i tiden efter dommen fra 2000.
Side 353