19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 3 > Grundlaget for og behandlingen af asylsager
Flygtningenævnet modtager af og til henvendelser fra journalister eller forskere, der
anmoder om aktindsigt i en ubestemt flerhed af sager, f.eks. i alle afgørelser truffet
vedrørende en bestemt nationalitet. I disse tilfælde vil betingelserne i offentlighedslovens
§ 4, stk. 3, hvorefter en begæring om aktindsigt skal angive de dokumenter eller
den sag, som den pågældende ønsker at blive gjort bekendt med, ofte ikke være opfyldt.
Nævnet vil i forbindelse med denne type anmodninger vurdere, om der kunne være
grundlag for at imødekomme en anmodning ud fra princippet om meroffentlighed, jf.
offentlighedslovens § 4, stk.1, 2. pkt. Idet oplysninger i asylsager efter deres karakter
må anses som omfattet af tavshedspligten for offentlige ansatte, jf. forvaltningslovens
§ 27, vil der dog som udgangspunkt blive meddelt afslag på aktindsigt, med mindre der
foreligger samtykke fra parterne i de enkelte sager.
Såfremt Flygtningenævnet tidligere har meddelt aktindsigt efter forvaltningsloven i akterne
i en konkret sag, vil nævnet ved en efterfølgende meddelelse af aktindsigt i de
pågældende akter opkræve betaling for denne, jf. Justitsministeriets bekendtgørelse nr.
646 af 18. september 1986.
3.7 Udsendelse
Det følger af udlændingelovens § 32 a, at en afgørelse om afslag på asyl skal være ledsaget
af en afgørelse om, hvorvidt udlændingen efter udlændingelovens § 31 kan udsendes
tvangsmæssigt, hvis udlændingen ikke udrejser frivilligt, samt til hvilket land
udsendelse kan ske.
I visse tilfælde vurderer Flygtningenævnet ansøgeren i forhold til både det land, som
ansøgeren er statsborger i, og et andet land, som ansøgeren på grund af længerevarende
ophold eller af familiemæssige årsager har en særlig tilknytning til, og hvor den pågældende
må antages på ny at kunne tage ophold, uanset den pågældende ikke er meddelt
statsborgerskab i det pågældende land. Såfremt nævnet vurderer, at der ikke foreligger
udsendelseshindringer hverken i forhold til det ene eller det andet land, kan nævnet
træffe afgørelse om, at ansøgeren kan udsendes tvangsmæssigt enten til det ene eller til
det andet land.
Som et eksempel fra nævnets praksis kan nævnes:
Nævnet stadfæstede i juni 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig
statsborger fra D.R. Congo. Indrejst i 2009. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren
er etnisk mushi fra Bagira ved Bukavu i D.R. Congo og katolik af trosretning. Ansøgeren
havde ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer
eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren havde som asylmotiv blandt andet
henvist til, at hun i starten af 2009 var blevet opsøgt på sin bopæl i D.R. Congo af en
> Side 190