19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 3 > Grundlaget for og behandlingen af asylsager
lien til Iran, hvor den stadig opholder sig. Ansøgeren frygter dels asylbegrundende
forfølgelse på grund af sin etnicitet som tadjik, hvis han vender tilbage til hjemområdet,
dels at blive tvangshvervet af Taliban, som samler og træner unge mænd til at udkæmpe
jihad. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at det er en ny oplysning, som ansøgeren
ikke er fremkommet med tidligere, at han har hørt, at to venner i hjemområdet er
blevet tvangshvervet af Taliban. Denne oplysning kan ikke lægges til grund. Derimod
kan Flygtningenævnet lægge ansøgerens øvrige forklaringer til sagen til grund, idet
forklaringerne fremstår rimelige konsistente under hele asylsagsforløbet. Et flertal af
Flygtningenævnets medlemmer lægger vægt på, at Taliban ikke opsøgte familien i de
cirka fire måneder, der gik, fra at farbroderen blev skudt i benene, og indtil familien
udrejste af hjemlandet. Ansøgeren er ikke selv på noget tidspunkt blevet kontaktet af
Taliban. Efter ansøgerens forklaringer finder flertallet, at konflikten mellem Taliban og
ansøgerens afdøde fader og farbroderen navnlig skyldes forholdet mellem pashtunere
og tadjikker, og at Taliban ønskede at få fat i farbroderens jord og ejendom. Flertallet
finder under disse omstændigheder det ikke sandsynliggjort af ansøgeren, at han som
følge af sin etnicitet som tadjik, vil være i konkret individuel risiko for asylbegrundende
forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Flertallet bemærker i denne forbindelse,
at det efter ansøgerens forklaringer må lægges til grund, at der i ansøgerens
hjemområde bor et relativt stort mindretal af etniske tadjikker. Flertallet finder det ej
heller sandsynliggjort af ansøgeren, at han vil være i konkret risiko for at blive tvangshvervet
af Taliban, eftersom han er etnisk tadjik. Det forhold, at Taliban efter de foreliggende
baggrundsoplysninger muligvis intensiverer deres forsøg på at hverve unge
mænd til bevægelsen, enten frivilligt eller tvangsmæssigt, og at unge mænd derfor generelt
kan være et mål for hvervningsforsøg, er ikke i sig selv asylbegrundende. Flertallet
finder ej heller, at den omstændighed, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet
efter sine egne oplysninger vil stå uden familiært netværk, i sig selv er
asylbegrundende. Herefter finder flertallet det ikke sandsynliggjort af ansøgeren, at han
ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse jf.
§ 7, stk. 1, eller vil være i reel risiko for overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7,
stk. 2.” Afg/2010/48
Nævnet stadfæstede i august 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mindreårig
kvindelig statsborger fra Afghanistan. Flygtningenævnet udtalte: ”Flygtningenævnet
tiltræder, at ansøgeren er tilstrækkelig moden til at gennemgå en asylsagsbehandling.
Ansøgeren er etnisk hazara fra Ghazni-provinsen i Afghanistan. Ansøgeren
har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer
eller i øvrigt politisk aktiv. Ansøgeren har forklaret, at hun udrejste af Afghanistan med
sine plejeforældre til Iran på grund af krigen med Taliban. Hun har siden boet i Iran,
hvor hun har gået i skole fra første til syvende klasse, inden hun udrejste til Danmark.
Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren ikke har asylbegrundende konflikter i
> Side 126