19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 3 > Grundlaget for og behandlingen af asylsager
Flygtningenævnets kompetence er således begrænset til at tage stilling til asylrelevante
spørgsmål, det vil sige den individuelle risiko for forfølgelse eller overgreb, og det
falder derfor uden for nævnets kompetence at tage stilling til, om en udlænding, der
ikke opfylder betingelserne i udlændingelovens § 7, kan gives opholdstilladelse af andre
og mere humanitært prægede årsager. Det gælder f.eks., hvor de generelle forhold i
udlændingens hjemland er usikre – f.eks. på grund af tilfældig, generaliseret vold – men
hvor udlændingen ikke opfylder betingelserne i § 7.
Nævnets afgørelser i asylsager træffes dels på baggrund af oplysningerne i den konkrete
sag, dels på baggrund af de generelle oplysninger om forholdene i det land ansøgeren
kommer fra.
Flygtningenævnet er derfor i besiddelse af en omfattende samling af generelt baggrundsmateriale
om forholdene i de lande, hvorfra Danmark modtager asylansøgere.
Materialet bliver løbende ajourført og suppleret.
Flygtningenævnet lægger stor vægt på, at baggrundsmaterialet er af høj kvalitet, og at
materialet giver nævnet mulighed for at danne et korrekt og objektivt billede af forholdene
i de enkelte lande.
For så vidt angår udvælgelse og anvendelse af baggrundsoplysninger har Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol flere gange i sager vedrørende spørgsmålet om,
hvorvidt en klager ville risikere overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions
artikel 3 ved en tilbagevenden til hjemlandet, udtalt, at den indklagede
medlemsstat må godtgøre, at de nationale myndigheders vurdering af sagen er
dækkende og tilstrækkeligt underbygget af baggrundsmateriale fra såvel nationale
myndigheder som andre pålidelige og objektive kilder som f.eks. andre medlemsstater
eller tredjelande, FN-organer og anerkendte NGO’er.
Hvad angår den generelle situation i oprindelseslandet har Domstolen ofte lagt vægt på
de oplysninger, der fremgår af aktuelle rapporter fra uafhængige internationale menneskerettighedsorganisationer
og UNHCR.
UNHCR’s rapporter vil ofte – ud over en beskrivelse af de faktuelle forhold i landet –
også indeholde anbefalinger vedrørende meddelelse af international beskyttelse i form
af konventionsstatus eller en anden form for international beskyttelse. UNHCR´s anbefalinger
vil typisk være af generel karakter og indeholder ikke en konkret bedømmelse
af den enkelte asylansøgers personlige forhold.
> Side 98