19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 3 > Grundlaget for og behandlingen af asylsager
ophold (udsendelsesdirektivet) m.v.). Lovændringen trådte i kraft den 1. april 2011.
Forud for lovændringens ikrafttræden fastsattes fristen i henhold til § 33, stk. 2, til
straks. For afgørelser truffet efter 1. april 2011 fastsættes udrejsefristen som udgangspunkt
til 7 dage. I påtrængende tilfælde fastsættes udrejsefristen altid til straks. Påtrængende
tilfælde foreligger ifølge bestemmelsen navnlig, når udlændingen er til fare for
statens sikkerhed eller en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller
sundhed, når udlændingen har begået et strafbart forhold, når der er tale om svig eller
en åbenbart grundløs ansøgning, eller når der er risiko for, at udlændingen vil forsvinde
eller unddrage sig udsendelse.
Såfremt ansøgeren er pålagt at udrejse af landet straks eller ikke udrejser i overensstemmelse
med udrejsefristen, jf. § 33, stk. 2, skal den pågældende udvises af landet, medmindre
særlige grunde taler herimod, jf. § 25 b, stk. 2, som blev indsat ved lov nr. 248
af 30. marts 2011 om ændring af udlændingeloven. Det er Udlændingeservice, der træffer
afgørelse om udvisning med indrejseforbud.
Af bemærkningerne til den ændrede bestemmelse i § 33, stk. 2, jf. lovforslag nr. 107 af
12. januar 2011, fremgår blandt andet:
”Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 33, stk. 2, justerer udrejsefristernes længde,
således at de bringes i overensstemmelse med [direktivets] artikel 7.
Den foreslåede bestemmelse regulerer dog også som hidtil fastsættelsen af udrejsefrister i afgørelser,
der ikke er omfattet af direktivet, f.eks. afgørelser i forhold til EU-borgere og nordiske statsborgere,
samt fastsættelse af udrejsefrister i sager, der er undtaget fra direktivets anvendelsesområde,
f.eks. sager efter udlændingelovens § 49 a.
…
Udover i sager, hvor en udlænding udvises efter § 25, vil udrejsefristen skulle fastsættes til straks
på grund af statens sikkerhed m.v. i sager, hvor udlændingen er udelukket fra opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 10, stk. 1, nr. 1 og 2, hvor udlændinge er udelukket fra opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 10, stk. 1, nr. 3, samt i sager hvor der sker inddragelse efter udlændingelovens
§ 19, stk. 2, nr. 2, jf. § 10, stk. 1, nr. 1, 2 og 3.
Udrejsefristen vil endvidere skulle fastsættes til straks i sager, hvor Flygtningenævnet efter udlændingelovens
§ 49 a vurderer, at § 31 er til hinder for udsendelse af en udlænding, som har haft opholdstilladelse
efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, og som er udvist ved dom, jf. § 49, stk. 1, og hvor
nævnet meddeler udlændingen afslag på opholdstilladelse efter § 7.
I sager efter § 49 a, hvor nævnet vurderer, at § 31 ikke er til hinder for udsendelse af udlændingen,
tages der ikke stilling til en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, og der skal derfor ikke fastsættes
en udrejsefrist efter udlændingelovens § 33, stk. 1. I stedet skal nævnet meddele udlændingen,
at det påhviler den pågældende at udrejse af landet straks, jf. udlændingelovens § 30, stk. 1.
Det bemærkes, at sager efter § 49 a er undtaget fra direktiv 2008/115/EF.
> Side 196