19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 5 > Udvalgte asylretlige problemstillinger
Mens de første fire ophørsgrunde tager udgangspunkt i den enkelte flygtnings individuelle
forhold, herunder erhvervelse af national beskyttelse, så er det centrale i bestemmelserne
i nr. (5) og nr. (6), at forholdene i det land, hvor den pågældende flygtede fra,
har ændret sig i en sådan grad, at flygtningen ikke længere kan påberåbe sig beskyttelse
efter konventionen.
Det fremgår af UNHCR’s Håndbog om procedurer og kriterier for fastlæggelse af flygtningestatus
punkt 116, at ophørsbestemmelserne er udtømmende opregnet og derfor
bør fortolkes restriktivt, og at ingen andre grunde kan anføres analogt som årsag til at
tilbagekalde flygtningestatus.
Ifølge Håndbogens punkt 119 gælder følgende forudsætninger for inddragelse efter
artikel 1 C (1):
A. frivillighed: flygtningen må handle af egen fri vilje;
B. hensigt: hensigten med flygtningens handling skal være atter at søge beskyttelse
i det land, i hvilket han er statsborger;
C. på ny har søgt beskyttelse: flygtningen skal rent faktisk have opnået sådan
beskyttelse.
Det mest almindelige tilfælde vil være, når flygtningen ønsker at vende tilbage til hjemlandet.
Opnåelse af indrejsetilladelse eller nationalitetspas med henblik på hjemrejse vil
i fravær af bevis for det modsatte blive anset som grundlag for ophør af flygtningestatus,
jf. punkt 122.
De tilfælde, hvor en flygtning besøger sit tidligere hjemland uden nationalitetspas, men
for eksempel med et rejsedokument udstedt af opholdslandet, bør bedømmes individuelt.
Der er forskel på at besøge en gammel eller syg forælder og jævnlige besøg i det
pågældende land med det formål at holde ferie eller etablere forretningsmæssige forbindelser,
jf. punkt 125.
Hvad angår inddragelse efter konventionens artikel 1 C (5) og (6), fremgår det af punkterne
135-139, at det er en betingelse, at der har fundet fundamentale forandringer sted
i hjemlandet, som kan formodes at fjerne grundlaget for frygten for forfølgelse. At der
sker en evt. forbigående forandring i forholdene vedrørende den enkelte flygtnings
frygt, der ikke indebærer en sådan grundlæggende ændring af omstændighederne, er
ikke tilstrækkeligt til, at denne bestemmelse finder anvendelse.
Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 188 af 26. marts 2010,
punkt 7.3, at der ved afgørelser om eventuel inddragelse af opholdstilladelser meddelt
Side 231