19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 3 > Grundlaget for og behandlingen af asylsager
ansøger tilbage i 2004 på helt uprofileret vis har deltaget i nogle Newroz-festligheder
kan ikke i dag i sig selv medføre, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i
konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1,
eller i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet § 7, stk. 2.
Den omstændighed, at myndighederne kan have søgt efter ham i en periode efter udrejsen,
kan ikke ændre denne vurdering. Den kvindelige ansøgers problemer med en tidligere
samlever fra Albanien, der var bosiddende i Grækenland, ligger år tilbage. Disse
privatretlige problemer ses heller ikke at kunne begrunde asyl her i landet. Ingen af
ansøgerne ses således at være omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, og § 7, stk. 2.
Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingeservices afgørelse. Den syriske statsborger
[…] og den albanske statsborger […] samt et barn skal udrejse straks, jf. udlændingelovens
§ 33, stk. 1 og 2. Såfremt den mandlige ansøger ikke udrejser frivilligt, kan
han udsendes tvangsmæssigt til Syrien, jf. udlændingelovens § 32a. Såfremt den kvindelige
ansøger ikke udrejser frivilligt, kan hun udsendes tvangsmæssigt til Albanien, jf.
udlændingelovens § 32a. Opmærksomheden henledes på, at det er en betingelse for
tvangsmæssig udsendelse til henholdsvis Syrien og Albanien, at der forud for den
tvangsmæssige udsendelse har været etableret mulighed for, at begge samlevene kan
udrejse til et af disse lande, hvortil begge samlevende har opnået eller kan opnå indrejsetilladelse,
og at de samlevende ikke har ønsket at benytte sig af denne mulighed.”
Syrien/2010/54
Der kan endvidere henvises til den i afsnit 3.1.1.2 nævnte afgørelse Jordan/2010/1 og
de i afsnit 5.6 nævnte afgørelser Sudan/2010/4 og Sudan/2010/8.
3.8 Udeblivelse
Det følger af udlændingelovens § 56, stk. 2, at udlændingen har ret til mundtligt at
forelægge sin sag for nævnet. Ansøgeren har således ikke pligt til at give personligt
møde i nævnet, og ansøgeren kan tilkendegive, at han eller hun ikke ønsker dette.
Såfremt ansøgeren udebliver fra nævnsmødet uden en forudgående meddelelse om at
have lovligt forfald, vil Flygtningenævnet søge afklaret, hvorvidt det kan lægges til
grund, at ansøgeren har modtaget indkaldelsen. Hvis det må lægges til grund, at ansøgeren
er behørigt indkaldt, gennemføres sagen på det foreliggende grundlag, jf. Flygtningenævnets
forretningsordens § 36, stk. 1. Den beskikkede advokat og Udlændingeservice
får herefter lejlighed til at procedere sagen. Såfremt nævnet ikke finder, at sagen
skal udsættes af andre grunde, vil nævnet herefter træffe afgørelse i sagen.
Hvis ansøgeren efterfølgende kan dokumentere at have haft lovligt forfald, eller hvis
det efterfølgende konstateres, at ansøgeren ikke bærer ansvaret for, at indkaldelsen ikke
Side 203