19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 3 > Grundlaget for og behandlingen af asylsager
vægt. Flygtningenævnet tillagde derudover et par episoder i forbindelse med asylproceduren
betydning. For det første det forhold, at ansøgeren ved afhøringen hos politiet i
sommeren 2007 var blevet forsøgt afhørt ved hjælp af en arakan bangla tolk, som havde
oplyst, at han havde forstået ansøgeren, men som ansøgeren derimod ikke havde forstået.
Derimod havde ansøgeren ikke under afhøring i efteråret 2007 forståelsesproblemer
med samme tolk, og havde ikke haft en forklaring på den manglende forståelse ved
første afhøring. For det andet det forhold, at ansøgeren under samtalen med Udlændingeservice
i sommeren 2008 havde oplyst at tale flydende burmesisk, men at han i forbindelse
med forsøg på sprogtest i efteråret 2008 på burmesisk ikke havde forstået de
stillede spørgsmål. Flygtningenævnet tiltrådte på ovennævnte baggrund, at Udlændingeservice
havde lagt til grund, at ansøgeren var statsborger i Bangladesh. Flygtningenævnet
fandt det ikke sandsynliggjort af ansøgeren, at han ved en tilbagevenden til
hjemlandet Bangladesh ville være i risiko for asylbegrundede forfølgelse, omfattet af
udlændingelovens § 7, stk. 1, eller ville være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens
§ 7, stk. 2. Burma/2010/2
Nævnet stadfæstede i juni 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig
statsborger fra Irak. Indrejst i 2009. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren er etnisk
araber fra Bagdad i Irak. Ansøgeren havde ikke været medlem af nogen politiske eller
religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren
havde som asylmotiv blandt andet henvist til, at han en måned før sin udrejse af hjemlandet
var blevet døbt og således var konverteret fra islam til kristendommen, og at
hans fader og klan efterfølgende var blevet bekendt hermed, hvorefter han straks var
udrejst. Det var forbundet med dødsstraf at konvertere, og ansøgeren frygtede derfor, at
hans klan ville slå ham ihjel ved en tilbagevenden. Et flertal af Flygtningenævnets
medlemmer lagde ikke ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Et flertal af
Flygtningenævnets medlemmer fandt, at forklaringen, hvorefter ansøgeren pludselig
uden at have haft noget særligt kundskab til kristendommen og uden at have søgt at
sætte sig ind i kristendommen havde ladet sig døbe, velvidende, at han dermed havde
bragt sig i modsætning til sin familie og det irakiske samfund i øvrigt, forekom usandsynlig
og konstrueret til lejligheden. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer tilsidesatte
derfor forklaringen, jf. udlændingelovens § 40. Ansøgeren havde således ikke
sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak ville være i konkret risiko for at
blive udsat for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb, som omtalt i udlændingelovens
§ 7. Irak/2010/29
Som eksempler på sager, hvor Flygtningenævnet lagde vægt på, at ansøgeren ikke
kunne give nogen overbevisende forklaring på divergenser, udbygninger m.v., kan
nævnes:
> Side 158