19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 3 > Grundlaget for og behandlingen af asylsager
eret til lejligheden, jf. udlændingelovens § 40. Uanset om ansøgeren har været udsat for
hårdhændet behandling under sin udsendelse til Liberia, findes det ikke at kunne begrunde
asyl, idet der er tale om et afsluttet forhold tilbage i tid. Ansøgeren har endelig
anført, at han har været vidne til overgreb under sin udstationering som FN soldat. I det
omfang, dette måtte være tilfældet, finder Flygtningenævnet heller ikke, at det kan give
grundlag for asyl, idet ansøgeren også efter sin tilbagevenden fungerede som korporal
uden at være udsat for overgreb som følge af sine iagttagelser. Flygtningenævnet bemærker
i den forbindelse også, at ansøgeren har udbygget sin forklaring for nævnet,
idet han for nævnet har forklaret, at han blev tvunget til at underskrive en tavshedserklæring,
mens han under samtalen i Udlændingeservice sagde, at han lovede ledelsen
ikke at sige noget. Den omstændighed, at ansøgeren måtte risikere fængselsstraf som
følge af desertering, findes heller ikke at kunne give grundlag for meddelelse af asyl.
Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Nigeria vil
være i en konkret risiko for at blive udsat for asylbegrundende forfølgelse, jf. udlændingelovens
§ 7, stk.1, eller overgreb som omhandlet i udlændingelovens § 7, stk. 2.” Nigeria/2010/3
Nævnet stadfæstede i oktober 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en
mandlig statsborger fra Syrien. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder
fra […] i Syrien, hvor han har boet indtil udrejsen i slutningen af 2009. Ansøgeren
har oplyst, at han har sympatiseret med det demokratiske parti siden slutningen af 2008.
Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter
at blive slået ihjel af myndighederne på grund af sine politiske aktiviteter, samt fordi
han er udeblevet fra aftjening af værnepligt. Ansøgeren har endvidere anført, at han
frygter at blive fængslet, fordi han er udrejst illegalt fra Syrien. Flygtningenævnet forkaster
ansøgerens forklaring om sine politiske aktiviteter og myndighedernes kendskab
hertil. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren først oplyste dette motiv
under samtalen i sommeren 2010 med Udlændingeservice. Flygtningenævnet forkaster
ansøgerens forklaring om, at han ved afhøring i foråret 2010 ikke forstod, hvad der blev
spurgt om, idet der medvirkede en arabisk tolk. Flygtningenævnet har herved lagt vægt
på, at det fremgår af referatet, at ansøgeren har forklaret detaljeret om personlige forhold,
ligesom det fremgår, at ansøgeren udtrykkeligt har oplyst, at han forstod tolken.
Flygtningenævnet finder ikke, at det forhold, at ansøgeren risikerer straf på grund af
udeblivelse fra aftjening af værnepligt, kan begrunde asyl. Flygtningenævnet har herved
lagt på, at det fremgår af nævnets baggrundsmateriale, at ansøgeren ikke risikerer
en uforholdsmæssig straf som følge af udeblivelse. Det forhold, at ansøgeren er udrejst
illegalt fra Syrien, kan ikke i sig begrunde asyl. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren
ved en tilbagevenden til Syrien ikke vil risikere forfølgelse omfattet af udlændingelovens
§ 7, stk. 1, eller at han vil være i reel risiko for at blive udsat for forhold
omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Syrien/2010/32
Side 85