19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 5 > Udvalgte asylretlige problemstillinger
38, at UNHCR ikke betragtede det kurdiske område som et muligt IFA for personer fra
andre dele af Irak. Advokaten havde ligeledes henvist til ansøgerens asylmotiv og hendes
individuelle personlige forhold, herunder at hun ingen relationer havde i Nordirak
og ikke talte kurdisk. Flygtningenævnet bemærkede, at det måtte antages, at det kurdiske
område i visse tilfælde ville kunne udgøre et IFA for en iraker fra et andet område i
Irak. I den konkrete sag lagde nævnet vægt på ansøgerens personlige forhold, herunder
at hun ingen tilknytning havde til det kurdiske område, idet hun aldrig havde opholdt
sig der, hverken havde familie eller bekendte der, således at dette område på mange
felter ville være fremmed for hende, herunder i relation til sproget. Under disse omstændigheder
fandt Flygtningenævnet, at det ikke ville være rimeligt at henvise ansøgeren
til, at hun som IFA tog ophold i det kurdiske område i Irak jf. Handbook pkt. 91.
Irak/2010/32
Nævnet meddelte i juni 2010 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra
Irak. Indrejst i 2009. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren er etnisk assyrer og kristen
af trosretning fra Bagdad, Irak. Ansøgeren havde ikke været medlem af nogen
politiske foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren
havde som asylmotiv blandt andet henvist til, at han flere gange havde modtaget trusler,
hvori der havde stået, at han skulle lukke sin vinforretning og konvertere til islam eller
forlade landet, at hans søster var blevet kidnappet, at hans butiksfacade var blevet
brændt, og at han havde modtaget dødstrusler i form af to projektiler placeret i sin bolig.
Flygtningenævnet kunne lægge ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren havde
således forklaret konsistent og detaljeret om asylmotivet. Nævnet lagde efter ansøgerens
forklaring til grund, at han på grund af truslerne havde lukket sin alkoholforretning
og havde afhændet varelagret for at få penge til udrejsen, og at han efter meddelelsen af
den sidste dødstrussel på sin bopæl hverken havde været på bopælen eller i forretningen.
Herefter havde ansøgeren holdt sig i skjul hos forskellige venner indtil udrejsen.
Flygtningenævnet lagde navnlig vægt på, at ansøgeren var blevet presset af sit hidtidige
netværk i lokalområdet til at opgive sin forretning og forlade området. Endvidere lagde
Flygtningenævnet vægt på, at ansøgeren i foråret 2009 personligt var blevet truet på
livet og efter dødstruslen havde opholdt sig i skjul indtil sin udrejse. Yderligere var
hans søster i 2007 blevet kidnappet af en islamisk gruppe, og ansøgeren var siden 2007
på grund af trusler ophørt med at dyrke sin kristne tro ved at gå i kirke. På denne baggrund
fandt Flygtningenævnet, at ansøgeren ved udrejsen var forfulgt af grunde omfattet
af udlændingelovens § 7, stk. 1. Udlændingeservice havde ikke i sin afgørelse henvist
til muligheden for et internt flugt alternativ (IFA), men Udlændingeservices
repræsentant havde under nævnsmødet gjort gældende, at ansøgeren kunne henvises til
at tage ophold i det kurdiske område i Nordirak. Udlændingeservice havde herved henvist
til Udlændingeservices fact-finding rapport af 15. april 2010, navnlig side, 10-12,
16, 19, 22, 34 og 39. Den beskikkede advokat havde afvist, at der var grundlag for at
> Side 328