19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 3 > Grundlaget for og behandlingen af asylsager
nævnet kunne ikke lægge til grund, at den mandlige ansøger havde haft videregående
profilerende aktiviteter for Yekiti-partiet, som var kommet til myndighedernes kendskab.
Flygtningenævnet fandt ikke, at der var grundlag for at antage, at ansøgerne risikerede
forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller risikerede overgreb og således
havde behov for beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge af
denne begrænsede aktivitet, der i øvrigt heller ikke kunne antages at være kommet til
myndighedernes kendskab. Flygtningenævnet fandt ikke, at det kunne bevirke en afgørende
ændring af asylvurderingen, at ansøgeren havde fremlagt en erklæring, der efter
det oplyste stammede fra en kurdisk hjemmeside, og som omhandlede en omtale af, at
han havde været aktiv for Yekiti-partiet. Syrien/2010/17.
Nævnet meddelte i juni 2010 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra
Syrien. Indrejst i 2009. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren er etnisk kurder fra
Qamishli i Syrien. Ansøgeren havde været medlem af Kurdistans Demokratiske Enhedsparti
(Yekiti) i Syrien fra 2005 til 2008. Ansøgeren havde blandt andet arbejdet
med at oplyse om partiets formål, herunder mere generelle oplysninger om partiet.
Ansøgeren havde som asylmotiv blandt andet henvist til, at han frygtede at blive fængslet
eller dræbt af myndighederne ved en tilbagevenden til hjemlandet. Ansøgeren havde
endvidere henvist til, at han havde optaget video i forbindelse med en sammenkomst
den 20. marts 2008, natten før Newroz, af skyderier mod personer, som var blevet sårede
eller dræbt. Ansøgeren var stukket af, og hans bopæl var efterfølgende blevet opsøgt
af de syriske myndigheder, som gentagne gange havde opsøgt ansøgerens familie
for at spørge efter ansøgeren, ligesom de en enkelt gang havde taget ansøgerens fader
med. Flygtningenævnet kunne i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund
for sagen. Flygtningenævnet bemærkede, at de divergenser, der havde været mellem
ansøgningsskemaet og samtalen i Udlændingeservice, formentlig havde skyldtes ufuldstændig
oversættelse af ansøgningsskemaet og usikkerhed omkring tolkningen i Udlændingeservice.
Ansøgeren havde herefter navnlig henvist til, at han havde optaget en
videofilm på sin mobiltelefon, som hans fader ganske vist efterfølgende havde beholdt.
Han havde haft aktiviteter for Yekiti-partiet i form af uddeling af løbesedler og uddeling
af det kurdiske flag samt indsamling af penge til partiet. Endelig var han udrejst illegalt
af Syrien. Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger fandt Flygtningenævnet ikke
at kunne afvise, at ansøgeren var kommet i myndighedernes søgelys i forbindelse med
begivenhederne i marts 2008, og at myndighederne allerede samme aften havde opsøgt
hans bopæl, og at de fortsat jævnligt, det vil sige én til to gange om måneden, havde
opsøgt bopælen. Flygtningenævnet fandt det herefter sandsynliggjort af ansøgeren, at
han ved en tilbagevenden til hjemlandet ville være i en forfølgelsesrisiko, der var asylbegrundende,
jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Syrien/2010/19.
Side 163