19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 3 > Grundlaget for og behandlingen af asylsager
ling til, om sagen skal genoptages. I 167 sager, som vedrørte 234 personer, meddelte
nævnet afslag på genoptagelse. 37 sager omfattende 54 personer blev genoptaget.
I kapitel 7.6 er der nærmere statistiske oplysninger vedrørende genoptagelsessager.
3.13.2 Domstolsprøvelse
3.13.2.1 Lovgrundlaget
Som anført ovenfor i kapitel 1.3 er Flygtningenævnets afgørelser endelige, jf. udlændingelovens
§ 56, stk. 8, og domstolsprøvelse af nævnets afgørelser er ifølge domstolspraksis
begrænset til mangler ved afgørelsesgrundlaget, sagsbehandlingsfejl og ulovlig
skønsudøvelse.
Ved dom af 16. juni 1997 (UfR 1997.1157) tog Højesteret første gang stilling til rækkevidden
af endelighedsbestemmelsen i udlændingeloven. Dommen og forarbejderne
til endelighedsbestemmelsen er nærmere omtalt i formandskabets 6. beretning (1997),
side 16 ff.
Spørgsmålet om endelighedsbestemmelsens rækkevidde har flere gange efterfølgende
været indbragt for domstolene. Der henvises blandt andet til Højesterets domme af 29.
april 1999 (UfR.1999.243), 26. januar 2001 (UfR 2001.861), 28. november 2001
(UfR.2002.406), 29. august 2003 (UfR 2003. 2405), og 2. december 2003 (UfR
2004.727).
Ved lov nr. 365 af 6. juni 2002 blev Flygtningenævnets sammensætning ændret. Lovændringen
indeholdt ingen ændring i endelighedsbestemmelsen i udlændingelovens §
56, stk. 8, men af bemærkningerne til lovforslaget, jf. herved lovforslag nr. 152 af 28.
februar 2002, pkt. 5.1., fremgår blandt andet følgende vedrørende bestemmelsens anvendelsesområde:
”Flygtningenævnet er kendetegnet ved at være et uafhængigt og domstolslignende organ. Nævnet
er således uafhængigt af den politiske proces og kan ikke modtage direktiver fra regering eller
folketing. Flygtningenævnets afgørelser er endelige, jf. udlændingelovens § 56, stk. 8. Dette er
senest blevet fastslået ved Højesterets dom af 26. januar 2001, hvorved Højesteret udtalte, at ”domstolsprøvelse
af Flygtningenævnets afgørelser er begrænset til en prøvelse af retsspørgsmål, herunder
mangler ved afgørelsesgrundlaget, sagsbehandlingsfejl og ulovlig skønsudøvelse. Foreligger
der ikke omstændigheder som nævnt, er der ikke grundlag for at fravige endelighedsbestemmelsen
i udlændingelovens § 56, stk. 7 (nu § 56, stk. 8).
…
> Side 216