19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 5 > Udvalgte asylretlige problemstillinger
hans far fik ham løsladt eller ej. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren
har forklaret udbyggende om sit politiske engagement. Flygtningenævnet forkaster
ansøgerens forklaring om, at divergenserne skyldtes, at han ikke forstod tolken ved
id-afhøringen og ved samtalen i Udlændingeservice den […] 2010. Flygtningenævnet
har herved lagt vægt på, at det fremgår af referatet af id-afhøringen, at ansøgeren har
forklaret detaljeret omkring de omstændigheder, der fik ham til at udrejse, ligesom hans
forklaring ved samtalen blev oplæst, hvorefter han havde adskillige rettelser, som ikke
vedrørte sprogproblemer. Flygtningenævnet finder ansøgerens forklaringer om, at han
ikke turde fortælle, at han ikke forstod tolken usandsynlig. Flygtningenævnet bemærker,
at ansøgeren ved id-afhøringen havde en bisidder fra Dansk Røde Kors. Flygtningenævnet
finder derfor ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Syrien risikerer forfølgelse
omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet finder heller ikke,
at ansøgeren vil være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens
§ 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder under disse omstændigheder ikke anledning
til at udsætte sagen på at indhente en torturundersøgelse. Flygtningenævnet stadfæster
derfor Udlændingeservices afgørelse.” Syrien/2010/44
Hvis nævnet anser ansøgeren for omfattet af udlændingelovens § 7, såfremt forklaringen,
herunder om tortur, må lægges til grund, men finder, at forklaringen dog er behæftet
med en vis usikkerhed, kan nævnet beslutte at udsætte sagen med henblik på foretagelse
af en torturundersøgelse, der eventuelt vil kunne understøtte ansøgerens forklaring.
Som et eksempel herpå kan nævnes:
Nævnet udsatte i februar 2010 en sag vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien.
Ansøgeren er etnisk kurder. Det fremgik af sagen, at ansøgeren havde forklaret, at han
var medlem af en trup, som sympatiserede med kurderne og samarbejdede med Yekitipartiet,
og fra 2009 formand for danserne, som var en undergruppe i truppen. Dansegruppen
optrådte til kurdiske fester i gennemsnit to gange om måneden. Som asylmotiv
havde ansøgeren under samtalen i Udlændingeservice henvist til, at han efter deltagelse
i og optræden med dans, skuespil og sang ved den kurdiske nytårsfest i marts 2009 blev
tilbageholdt af de syriske myndigheder i 14-15 dage i et fængsel for politiske fanger og
herunder afhørt og udsat for overgreb i form af pisk på benene og knytnæveslag i ansigtet.
Han oplyste, at hævelserne og de blå mærker forsvandt efter nogle dage, og at
han ingen mén havde efter tilbageholdelsen. Myndighederne løslod ham, mod at han
underskrev et dokument om, at han ville samarbejde med politiet og give besked, når
der var et arrangement. Ca. en uge efter løsladelsen blev han tilsagt til at møde hos sikkerhedstjenesten,
men mødte ikke op. 9-10 dage efter løsladelsen fik ansøgeren at vide,
at myndighederne havde ledt efter ham på bopælen. Ansøgeren udrejse nogle dage
herefter. Myndighederne havde efter ansøgerens udrejse flere gange spurgt efter ansø-
Side 283