19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 3 > Grundlaget for og behandlingen af asylsager
Når nævnet har truffet beslutning om at iværksætte en høring, foretager nævnssekretariatet
en nærmere vurdering af, hvorledes høringen skal formuleres og ekspederes, herunder
hvorvidt det vil være formålstjenligt at udvide høringstemaet af hensyn til den
videre behandling af andre sager. Forud for en generel høring kan nævnssekretariatet
orientere Udlændingeservices Dokumentations- og Projektkontor om høringen med
henblik på at undgå parallelhøringer. Af samme grund modtager nævnets sekretariat fra
Udlændingeservices Dokumentations- og Projektkontor kopi af generelle høringer,
som Udlændingeservice foretager.
Hvis en høring har generel karakter, og derved kan få betydning for vurderingen af
andre tilsvarende sager, indgår nævnets eller Udlændingeservices høringsbrev i det generelle
baggrundsmateriale. Når Flygtningenævnets Sekretariat tre dage før nævnsmøderne
udsender eventuelle nye baggrundsoplysninger til nævnet, den beskikkede
advokat og Udlændingeservice, vedlægges således kopi af relevante verserende høringer.
Advokaten får på den måde mulighed for at vurdere, om en verserende høring giver
anledning til under nævnsmødet at nedlægge påstand om udsættelse af en sag på fremkomsten
af svaret på en verserende høring.
En sådan høring kan indebære, at behandlingen af et større antal sager må stilles i bero.
Såfremt høringstemaet er af helt generel karakter, kan spørgsmålet om udformningen af
høringen og betydningen heraf for andre sager endvidere drøftes i Flygtningenævnets
koordinationsudvalg.
Det kan forekomme, at Flygtningenævnets koordinationsudvalg selv tager initiativ til,
at der indhentes nye generelle oplysninger til brug for behandlingen af en større eller
mindre gruppe af (ensartede) sager.
Også svar på helt konkrete høringer indeholder til tider oplysninger af generel karakter.
I sådanne tilfælde vil høringssvaret i anonymiseret form indgå i nævnets generelle baggrundsmateriale.
3.4.4.2 Ægthedsvurderinger
I mange konkrete sager fremlægges der dokumenter, typisk i form af arrestordrer, tilsigelser,
udskrift af dombøger m.v., til støtte for asylansøgerens forklaring om forfølgelse
i hjemlandet. Flygtningenævnet sender i vid udstrækning disse dokumenter til Udenrigsministeriet
med anmodning om en udtalelse om, hvorvidt dokumenterne kan anses
for at være ægte.
Side 181