19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 6 > Betydningen af kriminelle forhold
i vurderingen, om forbrydelsen er særlig farlig, og om udlændingen af den grund må
betragtes som en fare for samfundet.
Som eksempel herpå kan henvises til den i Flygtningenævnets formandskabs 17. beretning
(2008), side 195f nævnte afgørelse Burma/2008/3.
Som eksempler på afgørelser vedrørende udlændingelovens § 10, stk. 2, kan nævnes:
Nævnet meddelte i juli 2010 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra
Afghanistan. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara fra […] i Midanprovinsen
i Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse
foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har
som asylmotiv blandt andet henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af sønnerne til
en navngiven mand, der mistede livet i et slagsmål med ansøgeren for nogle år tilbage.
Ansøgeren har under sagen forklaret konsistent, og nævnet kan i sin helhed lægge hans
forklaring om sit asylmotiv til grund. Det findes derefter at kunne lægges til grund, at
ansøgeren op til udrejsen er blevet truet på livet af – og har været i slagsmål med – den
afdøde mands to sønner og svoger. Det kan ligeledes lægges til grund, at ansøgeren,
efter at de pågældende ved en senere lejlighed havde angrebet ham med en halvanden
meter lang kæp, skød en af dem i maven. Nævnet finder det på denne baggrund sandsynliggjort,
at ansøgeren ved en tilbagevenden vil være i risiko for overgreb fra de pågældende,
som han ikke vil kunne opnå myndighedernes beskyttelse imod. Ansøgeren
opfylder derfor betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7,
stk. 2. Nævnet skal herefter tage stilling til, om ansøgeren er udelukket fra meddelelse
af asyl som følge af bestemmelsen i flygtningekonventionens artikel 1 F, subsidiært
udlændingelovens § 10, stk. 2. Vedrørende den første episode, der fandt sted på det
tidspunkt, mens Taliban havde magten i Afghanistan, og hvorunder den navngivne
mand døde under et slagsmål med ansøgeren, lægger nævnet vægt på ansøgerens forklaring,
hvorefter dødsfaldet må betragtes som en upåregnelig følge af ansøgerens
handlinger. På denne baggrund finder nævnet ikke, at dette forhold har den tilstrækkelige
grovhed til at kunne henføres under artikel 1 F, og efter en proportionalitetsafvejning
findes forholdet heller ikke at kunne henføres under udlændingelovens § 10, stk.
2, nr. 2. Vedrørende den seneste episode i 2009, hvorunder ansøgeren skød en af den
afdøde mands sønner i maven, lægger nævnet vægt på ansøgerens forklaring om, at
handlingen fandt sted for at afværge et påbegyndt angreb fra sønnerne og svogeren, og
at der var tale om kulminationen på et optrappet forløb med forudgående verbale og
fysiske trusler på livet. Nævnet lægger også vægt på ansøgerens forklaring om, at han i
forsvarsøjemed alene havde til hensigt at ramme den pågældende i benet, samt at der
ikke er oplysninger om, hvorvidt den pågældende rent faktisk er afgået ved døden eller
eventuelt alene blev lettere såret. Handlingen findes herefter ikke at have en sådan
Side 343