19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 3 > Grundlaget for og behandlingen af asylsager
lændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kan det ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden
skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens
§ 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingeservices afgørelse.”
Afg/2010/123
Nævnet stadfæstede i maj 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig
statsborger fra Liberia. Indrejst i 2008. I sommeren 2008 var ansøgeren blevet meddelt
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, på baggrund af sit ægteskab
med en dansk statsborger. I efteråret 2009 var ansøgerens opholdstilladelse blevet
inddraget efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, stk. 7 og 8, samt § 26, stk. 1, idet
ansøgeren var fraflyttet ægtefællens bopæl. Ansøgeren havde herefter søgt asyl. Flygtningenævnet
lagde til grund for sagen, at ansøgeren er liberiansk statsborger, født i
Gbarnga, etnisk kpelle og kristen af trosretning. Ansøgeren havde til støtte for sin asylansøgning
navnlig gjort gældende, at hun var tidligere samlever med en kaptajn under
Charles Taylor. Han var blevet dræbt i 2003 i krigen. Hun frygtede ved tilbagevenden
til hjemlandet overgreb eller andre repressalier fra personer, der havde været i modsætningsforhold
til hendes tidligere samlever, som hun ikke ville kunne opnå myndighedernes
beskyttelse imod. Endvidere havde hun under nævnsbehandlingen gjort gældende,
at hun som følge af, at hun var HIV-positiv, frygtede at blive tvunget til at tage
ophold i et bestemt lukket område i Monrovia. Hun var enlig med tre børn og var som
følge heraf i en sårbar situation. Flygtningenævnet lagde vægt på, at den politiske og
sikkerhedsmæssige situation i Liberia var blevet afgørende forbedret siden 2003. Ansøgeren
havde ikke haft konflikter med de liberianske myndigheder. Flygtningenævnet
fandt det herefter ikke sandsynliggjort af ansøgeren, at hun ved en tilbagevenden til
hjemlandet ville være i konkret og individuel risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens
§ 7, stk. 1, eller at hun ville være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens
§ 7, stk. 2. Flygtningenævnet bemærkede, at der efter baggrundsoplysningerne
var tilstrækkelig grund til at antage, at ansøgeren ville kunne opnå
myndighedernes beskyttelse imod overgreb fra privatpersoner. Den omstændighed, at
ansøgeren var HIV-positiv og enlig kvinde, var ikke en omstændighed, der kunne begrunde
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Liberia/2010/1
Nævnet stadfæstede i oktober 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en
mandlig statsborger fra Syrien. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er syrisk statsborger,
etnisk kurder født i Qamishli i Syrien og muslim af trosretning. Ansøgeren
indrejste i Danmark i […] 2010. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske
eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren
har som asylmotiv navnlig henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter
at blive fængslet, idet han uretmæssigt er blevet beskyldt for at have revet en plakat af
præsidenten i stykker og råbt skældsord mod denne. Ansøgeren mener, at beskyldnin-
> Side 154