19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 3 > Grundlaget for og behandlingen af asylsager
er kommet til den pågældendes kundskab, genoptager nævnet sagen til fornyet mundtlig
behandling, jf. forretningsordenens §§ 36, stk. 2, og 37, stk. 3.
Som eksempler på, hvornår ansøgeren må antages at have haft lovligt forfald, kan nævnes
ansøgerens egen eller ansøgerens mindreårige barns sygdom, såfremt denne kan
dokumenteres ved en lægeerklæring, eller dokumenterede ekstraordinære transportproblemer.
Som eksempel på, at sagen er gennemført på det foreliggende grundlag med den beskikkede
advokats medvirken, selvom ansøgeren er udeblevet fra nævnsmødet, kan
nævnes:
Nævnet stadfæstede i juni 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig
statsborger fra Somalia. Ansøgeren var ikke mødt til nævnsmødet. Indkvarteringscentret
havde overfor Flygtningenævnets Sekretariat oplyst, at indkaldelsen til nævnsmødet
var udleveret til ansøgeren. Den beskikkede advokat oplyste, at han havde indkaldt
ansøgeren til møde på advokatkontoret og oplyst datoen for nævnsmødet. Dette brev
var ifølge advokatens oplysninger ligeledes udleveret til ansøgeren. Da ansøgeren var
udeblevet fra nævnsmødet uden lovligt forfald, besluttede nævnet at gennemføre sagen
på det foreliggende grundlag, jf. forretningsorden for Flygtningenævnet § 36. Flygtningenævnet
udtalte: ”Ansøgeren er etnisk galjeil fra Mogadishu i Somalia. Ansøgeren
har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer
eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv blandt andet henvist til,
at han frygter et liv uden rettigheder i Somalia på grund af de generelt usikre forhold.
Endvidere har ansøgeren henvist til, at han frygter for sit liv i Somalia, da han ikke har
nogen familie at vende tilbage til. Det fremgår af ansøgerens forklaringer, at han i 2001,
da han var 10 år gammel, sammen med sin morbror rejste til Saudi-Arabien på grund af
forholdene i Somalia. Ansøgeren opholdt sig i Saudi-Arabien indtil 2009. Under opholdet
i Saudi-Arabien arbejdede ansøgeren og morbroderen for at tjene penge, men de
havde ingen opholdstilladelser. I 2007 blev ansøgeren i Saudi-Arabien gift med en somalisk
kvinde, som kort tid herefter blev udvist og sendt tilbage til Somalia, hvorefter
hun boede hos ansøgerens familie. Der er ikke i sagens oplysninger grundlag for at
antage, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for forfølgelse,
jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han har behov for beskyttelsesstatus, jf.
udlændingelovens § 7, stk. 2. De vanskelige – men generelle – forhold i Somalia, herunder
i Mogadishu, kan ikke i sig selv føre til, at der skal meddeles ansøgeren asyl efter
udlændingelovens § 7. Ansøgeren opfylder således ikke betingelserne for opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 7, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingeservices
afgørelse.” Som/2010/15
> Side 204