19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 3 > Grundlaget for og behandlingen af asylsager
søgerne havde afgivet forklaring, på ny overveje spørgsmålet. Flygtningenævnet udtalte:
”Den mandlige ansøger er etnisk kurder og af trosretning Yarestani. Ansøgeren
har været tilhænger af KDPI i omkring to år. Ansøgeren angiver at have uddelt blandt
andet løbesedler og programmer for partiet. Ansøgeren har som asylmotiv blandt andet
henvist til, at han er eftersøgt, idet man på hans bopæl har fundet en pakke løbesedler,
der var gemt i en ventilationskanal. Ansøgeren frygter videre forfølgelse på grund af sin
religion. Den kvindelig ansøger er etnisk kurder og af trosretning Yarestani. Ansøgeren
har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer
eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv blandt andet henvist til
sin ægtefælles forhold, ligesom hun har henvist til forholdene for personer, der er Ahle
Hagh af trosretning. Den mandlige ansøger har afgivet skiftende forklaringer. Han har
oprindeligt oplyst, at han blev forskrækket, da han hørte skud og derfor væltede på sin
motorcykel. Ansøgeren har for nævnet forklaret, at myndighederne ventede på ham og
beskød ham. Videre har han forklaret, at han i forbindelse med afhøringen benægtede
sine politiske aktiviteter og blev løsladt. Det fremgår videre af den mandlige ansøgers
oplysninger, at myndighederne nogle måneder senere ransagede hans bopæl. Oprindeligt
har han forklaret, at han ikke vidste, hvad der blev fundet og taget med. Ansøgeren
har for nævnet nøje forklaret, hvilke ting broderen så, der blev fjernet. Den mandlige
ansøger har videre afgivet skiftende forklaringer om frihedsberøvelsen af faderen i forbindelse
med sin sag. Eksempelvis fremgår det af advokatindlægget, at faderen var arresteret
i to til tre måneder. Under nævnsmødet forklarede den mandlige ansøger først,
at faderen fortsat var arresteret. Dette ændrede han til, at faderen var blevet løsladt mod
kaution. Ingen af ansøgerne har angivet, at de skulle have været udsat for overgreb, der
kunne være asylbegrundende på grund af deres religiøse tilhørsforhold. Flygtningenævnet
finder ikke, at en ikke nærmere uddybet tilknytning til Ahle Hagh i sig selv kan
begrunde en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Ansøgernes forklaringer om
ransagningen, hvor de tilfældigt ikke var til stede, fremtræder ikke selvoplevet. Det
bemærkes, at vidneafhøring af et herboende familiemedlem ikke ses at kunne bidrage
til denne vurdering. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgerne ved udrejsen
var forfulgt og heller ikke, at de ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i en konkret
og individuel risiko for forfølgelse som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1.
Flygtningenævnet finder heller ikke, at ansøgerne vil være i en reel risiko for umenneskelig
behandling eller andre forhold som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2.
Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingeservices afgørelse.” Iran/2010/43
Som eksempler på sager, hvor Flygtningenævnet har tilladt vidneførsel, kan nævnes:
Nævnet meddelte i marts 2010 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger
fra Iran. Ansøgeren havde som asylmotiv henvist til, at hun var konverteret til kristendommen
og var medlem af og aktiv for Jehovas Vidner, hvilket var kendt på asylcen-
Side 175