19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 3 > Grundlaget for og behandlingen af asylsager
Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt tvangsmæssig udsendelse til Irak af en kristen
irakisk statsborger fra Bagdad ville udgøre en krænkelse af artikel 2 og 3. Dommen
er omtalt i Flygtningenævnets formandskabs 17. beretning (2008), side 221.
Senest har Domstolen i sagen Sufi og Elmi mod UK af 28. juni 2011 fundet, at en udsendelse
af de pågældende, som er somaliske statsborgere, til Mogadishu i Somalia vil
udgøre en krænkelse af Menneskerettighedskonventionens artikel 3. Domstolen udtaler
blandt andet, at den generelle vold i Mogadishu aktuelt har nået et niveau, hvor enhver,
der vender tilbage til byen, som udgangspunkt vil være i reel risiko for at blive udsat for
overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, alene
som følge af den blotte tilstedeværelse, medmindre vedkommende har tilstrækkeligt
gode relationer på højeste niveau til magtfulde aktører i byen, der gør det muligt for den
pågældende at opnå beskyttelse. Domstolen udelukker ikke, at resten af det sydlige og
centrale Somalia kan udgøre et internt flugt alternativ (IFA), forudsat at den udsendte
kan rejse til og bosætte sig i det pågældende område uden at komme i en reel risiko for
overgreb i strid med artikel 3. Der kan således være dele af det sydlige og centrale Somalia,
hvor en udsendt ikke nødvendigvis vil være i reel risiko for at blive udsat for
overgreb i strid med artikel 3 alene som følge af den generelle situation. Det er dog en
betingelse blandt andet at den udsendte person har nære familiære relationer i området,
hvor vedkommende effektivt vil kunne søge tilflugt. Hvis en udsendt persons familierelationer
er i en region, der kontrolleres af den islamistiske bevægelse al-Shabaab,
eller vedkommende er nødt til at rejse gennem al-Shabaab-kontrolleret område, udtaler
Domstolen, at vedkommende vil være i en reel risiko for overgreb, medmindre det kan
påvises, at vedkommende har erfaring med at rejse og opholde sig i Somalia og derfor
kan undgå opmærksomhed fra al-Shabaab. For somaliske statsborgere, som har været i
udlandet længe nok til at blive ”westernised”, vil denne risiko for at tiltrække sig al-
Shabaabs opmærksomhed være særligt stor. Dommen er ikke endelig og vil indenfor
tre måneder kunne søges indbragt for Storkammeret.
For sager, hvor nævnet udtrykkeligt har forholdt sig til de generelle forhold i et givent
land, henvises til afsnit 3.1.3.
Flygtningenævnets kompetence er begrænset til at tage stilling til asylrelevante spørgsmål.
Det falder således uden for nævnets kompetence at tage stilling til, om en udlænding,
der ikke opfylder betingelserne i udlændingelovens § 7, kan gives opholdstilladelse
af andre og mere humanitært prægede årsager. Kompetencen henhører i disse
sager under Udlændingeservice og Integrationsministeriet.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelser kan findes i det af Flygtningenævnet
i samarbejde med Udlændingeservice udarbejdede notat om beskyttelsen af
Side 59