19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 3 > Grundlaget for og behandlingen af asylsager
Flygtningenævnet lagde videre til grund, at den kvindelige ansøger er statsborger i
Kosovo. Nævnet lagde videre den mandlige ansøgers forklaring om det overgreb, der
havde fundet sted i 2004/2005, til grund. Den kvindelige ansøger måtte herefter antages
at have været udsat for et alvorligt overgreb, der havde medført alvorlige psykiske traumer.
Flygtningenævnet fandt, at det pågældende overgreb måtte anses for et enkeltstående
kriminelt forhold, som det påhvilede myndighederne at beskytte ansøgerne imod.
Ansøgerne havde ikke anmeldt forholdet til myndighederne, selvom de var forblevet i
området i fire til fem år før udrejsen til Danmark. Flygtningenævnet fandt ikke grundlag
for at antage, at myndighederne i Kosovo ikke ville foretage det fornødne i anledning
af det pågældende overgreb. Flygtningenævnet fandt således ikke, at den kvindelige
ansøger opfyldte betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1
eller 2. Af de samme grunde fandt Flygtningenævnet i øvrigt heller ikke, at den mandlige
ansøger risikerede forfølgelse eller overgreb, der i givet fald ville være omfattet af
udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Der fastsattes ingen udrejsefrist, da Ministeriet for
Flygtninge, Indvandrere og Integration i januar 2010 havde udsat udrejsefristen for den
mandlige serbiske statsborger og den kvindelige kosovoske statsborger samt et barn.
Såfremt den mandlige ansøger samt et barn ikke opnåede opholdstilladelse på andet
grundlag og ikke herefter udrejste frivilligt, kunne de udsendes tvangsmæssigt til Serbien,
jf. udlændingelovens § 32 a. Såfremt den kvindelige ansøger ikke opnåede opholdstilladelse
på andet grundlag og ikke herefter udrejste frivilligt, kunne hun udsendes
tvangsmæssigt til Kosovo, jf. udlændingelovens § 32 a. Flygtningenævnet henledte
opmærksomheden på, at det var en betingelse for tvangsmæssig udsendelse til henholdsvis
Kosovo og Serbien, at der forud for den tvangsmæssige udsendelse havde
været etableret mulighed for, at begge ægtefæller kunne udrejse til et af disse lande,
hvortil begge ægtefæller havde opnået eller kunne opnå indrejsetilladelse, og at ægtefællerne
ikke havde ønsket at benytte sig af denne mulighed. Kosovo/2010/1
Nævnet stadfæstede i oktober 2010 udlændingeservices afgørelse vedrørende et ægtepar
fra Syrien (m) og Albanien (k) samt et barn. Flygtningenævnet udtalte: ”Den
mandlige ansøger er etnisk kurder fra Aleppo i Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem
af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt politisk
aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv blandt andet henvist til, at han ved en tilbagevenden
til sit hjemland frygter at blive anholdt og udsat for overgreb af de syriske
myndigheder, da han på gaden den 20. marts 2004 deltog i Newroz-festlighederne, hvor
der blandt andet blev afbrændt bål. Den kvindelige ansøger er etnisk albaner fra Korcë
i Albanien. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger
eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv
blandt andet henvist til, at hun ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter at blive
slået ihjel af sin tidligere forlovede. Ingen af ansøgerne har forud for indrejsen her i
landet været udsat for asylbegrundende forhold. Den omstændighed, at den mandlige
> Side 202