19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 3 > Grundlaget for og behandlingen af asylsager
på ansøgerens formodning, at det skulle være […]-familien, der havde udsat familien
for et bombeangreb. Ansøgeren har under sagen forklaret udbyggende, at der var tale
om en jordkonflikt imellem de to familier. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren
på troværdig måde har kunnet redegøre for, hvorfor en så afgørende forklaring først
fremkommer sent under sagen. Endvidere har ansøgeren forklaret udbyggende, at der,
nogle få år forud for branden i familiens hus, havde været en episode, hvor faderen
havde advaret ansøgeren og hans brødre mod for megen social kontakt som følge af den
omtalte konflikt. Ansøgeren har således udtrykkeligt forklaret under samtalen med Udlændingeservice,
at der ikke havde været problemer i forhold til […]-familien, fra familien
flyttede til Kabul indtil branden. Ansøgeren har også forklaret udbyggende, at han
i Pakistan blev udsat for to angreb. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgeren
under samtalen med Udlændingeservice udtrykkeligt blev spurgt, om der var tale om én
eller to episoder, hvortil ansøgeren udtalte, at der kun var én episode. Ved vurderingen
af ansøgerens forklaring har Flygtningenævnet været opmærksom på, at ansøgeren er
mindreårig og analfabet. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han er efterstræbt
af […]-familien i forbindelse med en familiefejde. Ansøgeren opfylder derfor
ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.
Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingeservices afgørelse.” Afg/2010/120
Nævnet stadfæstede i december 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en
mandlig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren var mindreårig. Ansøgeren indrejste i
2010. Ansøgeren havde som asylmotiv blandt andet henvist til, at han frygtede sin farbroder,
som ville slå ham ihjel på grund af en jordkonflikt, som farbroderen havde med
ansøgerens fader. Ansøgeren frygtede videre at blive tvunget til at være selvmordsbomber
og slå udenlandske og afghanske tropper ihjel. Et flertal af nævnets medlemmer
udtalte: ”Ansøgeren har en modenhed, der gør det forsvarligt at behandle hans asylsag.
Ansøgeren er etnisk pashtu og sunni-muslim af trosretning fra en navngiven landsby i
et navngivet bydistrikt i Nangahar provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været
medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt
været politisk aktiv. Flygtningenævnets flertal kan ikke lægge hele ansøgerens forklaring,
der på væsentlige punkter fremstår som udbygget og divergerende, til grund. Ansøgeren
har således som asylmotiv oprindeligt alene henvist til en jordkonflikt og har
først under samtalen med Udlændingeservice som asylmotiv henvist til, at hans farbroder
ønskede at kidnappe ham og hans bror og give dem en vest på, så de kunne sprænge
de udenlandske og afghanske styrker i luften. Ansøgeren har ikke givet en rimelig forklaring
på, hvorfor han først på dette tidspunkt har forklaret om et forhold, der må antages
at have givet anledning til betydelig frygt hos ham. Ansøgeren har forklaret divergerende
vedrørende grunden til, at han ophørte med at gå i skole, og om hvorvidt han
selv så de personer, der opsøgte ham hos morbroderen, samt om det var hans fader eller
moder, der så de personer, der angreb familiens bolig. Hertil kommer, at ansøgerens
Side 135