19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 6 > Betydningen af kriminelle forhold
Nævnet har ikke fundet, at nærværende afgørelse har skullet udsættes på klagerens
eventuelle mulighed for at indbringe spørgsmålet om udvisning for retten efter udlændingelovens
§ 50 a. Den beskikkede advokat har udtalt sig i overensstemmelse hermed.
Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingeservices afgørelse af […] 2009 således, at
klageren ikke tvangsmæssigt kan udsendes til […] eller til et land, hvor klageren ikke
kan anses for at være beskyttet mod tvangsmæssig videresendelse til […]. Klageren har
ikke krav på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.” U/2010/1
Nævnet stadfæstede i november 2010 Udlændingeservice afslag til en mandlig statsborger
fra Iran og bestemte samtidig, at ansøger ikke kunne udsendes tvangsmæssigt til
hjemlandet eller et land, hvor han ikke er beskyttet mod tvangsmæssig udsendelse til
hjemlandet (”tålt ophold”). Flygtningenævnet udtalte: ”Nærværende sag angår Flygtningenævnets
afgørelse efter udlændingelovens § 53 a, stk. 1, nr. 4, af den klage, som
efter udlændingelovens § 53, stk. 2, er indgivet over Udlændingeservices afgørelse af
[…]. Ved afgørelsen blev det efter udlændingelovens § 49 a bestemt, at hensynene i
udlændingelovens § 31 er til hinder for, at klageren kan udsendes til Iran. Udlændingeservice
traf herefter videre afgørelse om, at klageren var udelukket fra opholdstilladelse
efter § 7 på baggrund blandt andet af karakteren og grovheden af den begåede kriminalitet,
jf. den dagældende § 10, stk. 2, i udlændingeloven. Om sagen bemærkes, at klageren
ved afgørelse af […] fra Direktoratet for Udlændinge (Udlændingeservice) blev
meddelt opholdstilladelse efter den dagældende § 7, stk. 2 (de facto), i udlændingeloven.
Opholdstilladelsen bortfaldt efter udlændingelovens § 32, stk. 1, ved Højesterets
dom af […], der stadfæstede den bestemmelse om udvisning med indrejseforbud for
bestandig, som Østre Landsret havde truffet i dommen af […]. Ved dommen blev klageren
dømt for overtrædelse af straffelovens § 237 og § 139, men fundet straffri efter
straffelovens § 16, stk. 1. Klageren blev efter straffelovens § 68 a dømt til tidsubestemt
anbringelse i hospital for sindslidende. Ved kendelse af […] blev den idømte foranstaltning
ændret, således at klageren undergives behandling på psykiatrisk afdeling med
tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskrivning, således at
Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse.
Den […] forelagde Rigspolitiet sagen for Udlændingeservice efter udlændingelovens
§ 31, idet klageren forventedes udskrevet fra hospital. Ved Østre Landsrets kendelse
af […] blev klagerens begæring efter udlændingelovens § 50 om ophævelse af
udvisningsbestemmelsen afvist. Klagen over Udlændingeservices afgørelse af […]
blev den […] behandlet i Flygtningenævnet, der udsatte sagen på spørgsmål om rettens
vurdering af udvisningsafgørelsen efter udlændingelovens § 50 a, stk. 2. Som anført
besluttede Flygtningenævnet den […] at behandle nærværende klagesag. Østre Landsret
har ved kendelse af […] stadfæstet byrettens afgørelser af […], hvorefter byretten
afslog klagerens anmodning om dels at ophæve den idømte foranstaltning, som ændret
ved kendelse af […], dels at ophæve bestemmelsen om udvisning efter udlændinge-
> Side 354