19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 5 > Udvalgte asylretlige problemstillinger
Nævnet meddelte i august 2010 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger
fra Cameroun. Indrejst i 2008. Sagen var oprindeligt berammet til mundtligt nævnsmøde
i 2009. Ansøgerens helbredsforhold tillod imidlertid ikke, at mødet blev gennemført.
Nævnet udsatte derfor sagen til behandling på nyt mundtligt nævnsmøde. Nævnet
modtog efterfølgende en erklæring fra Røde Kors, Psykotraumecentret, hvoraf det
blandt andet fremgik, at ansøgeren havde været udsat for seksuel mishandling. Flygtningenævnet
udtalte: ”Ansøgeren, der er etnisk bulu og født i Ebolowa i Cameroun,
har forklaret overensstemmende om sit asylmotiv til sagen, således som denne forelå,
da Udlændingeservice traf afgørelse den […] 2009. I forbindelse med nævnsmødet den
[…] 2009 forelå oplysning om muligt seksuelt misbrug af ansøgeren i den beskikkede
advokats mail af […] 2009. Denne oplysning bekræftedes for nævnet ved forløbet af
nævnsmødet den […] 2009 og fremstår yderligere bestyrket ved den afgivne erklæring
af […] 2009 fra Psykotraumecentret, Dansk Røde Kors. Ansøgeren har under nævnsmødet
den […] 2010 afgivet nærmere forklaring uden at fragå de oplysninger, han
forud har afgivet til sagen. Ansøgeren har i nævnsmødet endvidere svaret og korrigeret
stillede spørgsmål på en måde, som over for nævnet underbygger, at ansøgerens oplysninger
er troværdige. Selvom ansøgerens oplysninger om seksuelle overgreb først er
fremkommet på en tydelig måde efter nævnsmødet den […] 2009, finder nævnet derfor
sammenfattende, at ansøgerens forklaring må lægges til grund i sin helhed. Nævnet
finder, at ansøgeren, der ikke har været politisk aktiv, ikke kan anses for profileret i
forbindelse med den ret tilfældigt planlagte demonstration, som ansøgeren og fire fodboldvenner
tog initiativ til […]dag den […] 2008, og hvortil ansøgeren skrev løbesedler
den efterfølgende dag. Ansøgeren deltog i demonstrationen, der begyndte den derpå
følgende dag og blev allerede anholdt om formiddagen sammen med andre demonstrationsdeltagere.
Det var ikke planlagt, og ansøgeren havde ingen andel i, at demonstrationen
udviklede sig voldeligt. Ansøgeren blev løsladt efter tre dage efter en afhøring,
hvor han oplyste om sin andel i demonstrationen og sine personlige forhold. Ansøgeren
blev løsladt uden sigtelse. Nævnet lægger imidlertid vægt på ansøgerens oplysninger
om, at han to gange under fængslingen blev seksuelt misbrugt af to højerestående politibetjente,
der truede ansøgeren med at sende ansøgerens sag til hovedpolitistationen,
således at ansøgeren kunne blive overført til en uvis men længerevarende fængsling.
Efter løsladelsen kontaktede disse to politibetjente telefonisk ansøgeren på hans bopæl
i Limbe, hvorefter ansøgeren under samme trusler blev tvunget til at møde op på nogle
forskellige lokaliteter i Limbe, hvor de to politibetjente gentog de seksuelle overgreb.
Nævnet lægger til grund, at ansøgeren af frygt for vilkårlig fængsling og yderligere
overgreb ikke turde andet end at føje de to betjente, og at ansøgeren som alternativ til
udrejse overvejede selvmord. Ansøgerens forklaring om, at hensynet til hans forlovede
og deres fællesbarn var medvirkende til, at han undlod selvmord og valgte at udrejse,
findes bestyrket for nævnet ved forløbet af asylsagen i nævnet og den ovennævnte erklæring
af […] 2009 fra Røde Kors. Nævnet finder ikke, at ansøgerens tilbagerejse fra
Side 277