19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 3 > Grundlaget for og behandlingen af asylsager
hos lægen, da faderen ikke havde kunnet løbe så hurtigt som ansøgeren. I asylansøgningsskemaet
havde ansøgeren oplyst, at lægen havde ringet et eller andet sted hen,
efter at ansøgeren havde brugt ukvemsord imod staten, men til advokatindlægget havde
ansøgeren udbyggende forklaret, at lægen havde tilkaldt vagter, mens ansøgeren var
flygtet fra stedet, og at faderen var blevet pågrebet og tilbageholdt i tre måneder. Flygtningenævnet
fandt det under disse omstændigheder ikke sandsynliggjort af ansøgeren,
at handlingsforløbet under konsultationen hos lægen havde haft en sådan karakter, at
ansøgeren af denne grund måtte anses for at være i risiko for asylbegrundende forfølgelse
ved en tilbagevenden til hjemlandet. Uanset om det kunne lægges til grund for
sagen, at ansøgeren havde unddraget sig værnepligt, fandt Flygtningenævnet ikke, at
dette forhold i sig selv var asylbegrundet, idet værnepligtunddragelse i Syrien efter de
foreliggende oplysninger ikke medførte en uforholdsmæssig streng sanktion. Det forhold,
at ansøgeren i 2006 eller i 2007 havde deltaget i en newroz demonstration og
derunder var blevet udsat for fysiske overgreb med efterfølgende hospitalsindlæggelse
til følge i nogle dage, var ikke asylbegrundende i sig selv. Endelig fandt Flygtningenævnet
ikke, at de foreliggende baggrundsoplysninger om behandlingen af ikke-politiske
fanger i syriske fængsler i sig selv var af en sådan karakter, at de kunne tænkes at
udgøre en overtrædelse af Menneskehedsrettighedskonventionens artikel 3. Den omstændighed,
at ansøgeren var etnisk kurder kunne ikke føre til nogen ændret vurdering.
Flygtningenævnet fandt det herefter ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden
til hjemlandet ville være i risiko for asylbegrundende forfølgelse, jf. udlændingelovens
§ 7, stk. 1, eller at han ville være i en reel risiko for dødsstraf eller at blive
underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf.
udlændingelovens § 7, stk. 2. Syrien/2010/5
Nævnet stadfæstede i juli 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig
statsborger fra Syrien. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og
sunni-muslim fra Damaskus i Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske
eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt politisk aktiv. Ansøgeren
har som asylmotiv påberåbt sig, at han under militærtjeneste har fået problemer
med militæret, at han er deserteret på grund af disse problemer, og at han frygter en
længere fængselsstraf og for sit liv i forbindelse hermed. Ansøgeren har henvist til, at
han er deserteret fra militæret, efter at han under en patrulje ved den syriske grænse i
efteråret 2009 affyrede varselsskud mod en gruppe på syv-otte ukendte personer, en
handling chefen for basen var imod. Efterfølgende udsatte chefen ansøgeren for vold,
og ansøgeren måtte på hospitalet. Dagen efter flygtede han fra hospitalet, idet en ven
oplyste, at den militære efterretningstjeneste var blevet sat på sagen. Herudover har
ansøgeren henvist til, at han tidligere havde afvist lejrchefens anmodning om at give
meddelelse om andre kurderes forhold, og at ansøgeren havde advaret andre kurdere
mod noget sådant. Ansøgeren skjulte sig frem til sin udrejse hos en ven. Det kan lægges
Side 83