19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 5 > Udvalgte asylretlige problemstillinger
gør gældende, at hun nærmest daglig har været udsat for vold af ægtefællen siden det
muslimske ægteskabs indgåelse, da hun var 13 år. Ansøgeren har ikke henvendt sig til
de tyrkiske myndigheder herom. Flygtningenævnet kan ikke fuldt ud lægge ansøgerens
forklaring vedrørende asylmotivet til grund. Flygtningenævnet har navnlig lagt vægt
på, at ægtefællen tillod, at ansøgeren rejste til Danmark med børnene, og at han accepterede
skilsmissen. Ansøgeren har haft psykiske problemer, angiveligt siden hun var 8
år gammel, men de lægelige oplysninger dokumenterer ikke, at ansøgeren skulle have
været udsat for alvorlig fysisk vold. Ansøgeren indrejste legalt med pas og visum og
søgte først asyl efter at have afsluttet forholdet til en herboende kurder, som hun forgæves
havde søgt familiesammenføring med. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort,
at hun risikerer æresdrab. Under hensyn hertil og til, at det fremgår af baggrundsoplysningerne,
at de tyrkiske myndigheder generelt strafforfølger familierelateret vold, finder
Flygtningenævnet det ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til
Tyrkiet risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb
omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, som myndighederne ikke kan og vil beskytte
hende imod. De oplysninger, som ansøgeren er fremkommet med efter nævnsmødet,
kan ikke ændre denne vurdering. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingeservices
afgørelse.” Tyrkiet/2010/3
5.9.2.5 Utroskab og førægteskabelige forhold
Nævnet stadfæstede i januar 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig
statsborger samt et barn fra Irak. Indrejst i 2009. Ansøgeren var i 2004 blevet
gravid uden for ægteskabet med en irakisk mand bosiddende i Danmark. Herefter var
ansøgeren flyttet til Mosul, hvor hun havde opholdt sig indtil starten af 2009. I sommeren
2008 var hendes fader blevet bekendt med, at hun opholdt sig i Mosul. Hun udrejste
af Irak i starten af 2009, idet hun fra sin familie havde hørt, at hendes fader
planlagde at dræbe hende. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgerens asylmotiv var
frygt for æresdrab fra ansøgerens faders side. Ansøgeren havde boet i Mosul i lidt mere
end 4 år – hvorunder hun havde gennemført en universitetsuddannelse – efter at hendes
fader, som havde boet i en anden, navngiven by, var blevet klar over, at ansøgeren var
blevet gravid udenfor ægteskab. Ansøgerens forklaring om hændelsesforløbet i forbindelse
med, at faderen havde fået at vide, at hun havde været gravid, hendes flugt til
Mosul samme dag, forklaringen om, at faderen i sommeren 2008 havde været klar over,
at hun havde opholdt sig i Mosul, og den omstændighed, at ansøgeren først var udrejst
i begyndelsen af 2009, bestyrkede ikke asylmotivet. Derimod fandt Flygtningenævnet,
at faderen havde kunnet udføre æresdrabet i den mellemliggende periode, hvis han
havde villet det. Flygtningenævnet kunne derfor ikke lægge til grund, at ansøgeren risikerede
æresdrab, hvis hun vendte tilbage til Irak. Derfor opfyldte ansøgeren ikke betingelserne
i udlændingelovens § 7. Irak/2010/5
Side 301