19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 3 > Grundlaget for og behandlingen af asylsager
gjort, at de ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for at blive udsat for
forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel og konkret risiko
for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Afg/2010/74
Nævnet stadfæstede i november 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en
mandlig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren havde forklaret, at han forud for indrejsen
boede i Iran hos sin onkel, som behandlede ham dårligt, idet han blandt andet
brugte ansøgeren som arbejdskraft og udsatte ham for overgreb, hvorfor ansøgeren
besluttede at udrejse fra Iran. Ansøgeren frygtede ved en tilbagevenden til Afghanistan,
at onklen ville finde ham og slå ham ihjel. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er
etnisk tajdik fra Ghazni-provinsen i Afghanistan, hvor han har boet sammen med sin
familie frem til deres død, hvorefter han 6-7 år gammel udrejste til Iran sammen med
sin onkel og dennes familie. Ansøgeren opholdt sig i Iran i omkring 11-12 år og frem til
indrejsen i Danmark. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse
foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som
asylmotiv henvist til tre forhold, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at
blive fundet og dræbt af sin onkel, at han frygter de grupperinger, der stod bag bombesprængningen
af familiens hus, og at han frygter at blive tvangshvervet af Taliban eller
andre grupperinger. Flygtningenævnet finder, at bombesprængningen af familiens hus i
slutningen af 1990’erne må antages at være et led i almindelige krigshandlinger, og at
dette ikke indebærer nogen risiko for ansøgeren i dag. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens
frygt for onkelen må anses for et privatretligt forhold. Nævnet finder ikke, at
der er grundlag for at antage, at onklen vil udsætte ansøgeren for overgreb ved ansøgerens
eventuelle tilbagevenden til Afghanistan. Det bemærkes herved, at ansøgeren vil
kunne tage ophold i en større by, for eksempel Kabul, og at onklen de seneste mange år
har boet i Iran. Flygtningenævnet finder endeligt ikke, at der er grundlag for at antage,
at ansøgeren vil blive tvangsrekrutteret af Taliban eller andre grupperinger. Flygtningenævnet
finder således ikke, at ansøgeren risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7,
stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en
tilbagevenden til Afghanistan. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingeservices
afgørelse.” Afg/2010/81
Nævnet stadfæstede i november 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en
kvindelig statsborger fra Afghanistan. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk
tadjik og sunni-muslim af trosretning fra Kabul. Ansøgeren har ikke været medlem af
nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt politisk aktiv.
Ansøgeren har som asylmotiv blandt andet henvist til, at hun frygter overgreb fra sine
brødre, hvoraf den ene er kommandant, idet brødrene er medlem af Hizb-e-Islami og
således støtter Taliban, ligesom der er et modsætningsforhold mellem ansøgerens ægtefælle
og ansøgerens brødre. Ansøgeren har til støtte herfor henvist til, at hun og hendes
> Side 80