Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

ledelse. Med referencer til tidligere naturkatastrofer med international mediebevågenhed og efterfølgendeløfter om international støtte kan det konstateres, at både medieopmærksomheden og delovede ressourcer til genopbygning forbløffende hurtigt forsvinder. Endvidere kan det – også medstøtte i Carruthers analyse – diskuteres, hvor stor såvel medieinteressen som den økonomiske støttehavde været, om ikke et par tusinder vesterlændinge havde ferieret i Thailand og derved givet katastrofennogle vestlige ofre, vi kunne identificere os med? Set fra et institutionelt perspektiv vil deraltså nok, trods en fælles institution som FN, være svært at udpege en global politisk offentlighed,ligesom spørgsmålet om eksistensen af globale medier kan diskuteres. 174Men selvom verden måske ikke er nået til det niveau af den bebudede globalisering, kan der alligevelgodt peges på fællestræk ved nyhedsjournalistikken udfra andre perspektiver. Set fra et Journalistikforskningsmodellensmedieperspektiv kan der iagttages en række træk, som peger på en internationaliseringaf mediernes konkurrencevilkår ved en koncentration af medier fra flere lande samlet ifælles ejerkreds af eks. vis AOL eller Robert Murdoch, nye teknologiske muligheder for nyhedskommunikationindenfor såvel tv som internet, eller fremkomsten af nye transnationale medier somBBC World eller CNN.Et af de ofte fremhævede eksempler på, om ikke en globalisering så en internationalisering af mediernesvilkår, er den såkaldte CNN-effekt, der har vundet frem siden Golf-krigen. Hvad præcist, derrefereres til ved henvisning hertil, svinger dog noget. På den ene side henvises der til CNN’s 24-timers nyhedssending og evnen til at rapportere live fra verdens brændpunkter til alverdens lande,og derved efter sigende at gøre verdenen mindre og øjeblikkeligt tilstede. På den anden side givesCNN-effekten som betegnelse for, de konsekvenser, den udbredte brug af direkte sendinger har fåetfor det journalistiske arbejde. Konstante live-sendinger og udbredelse af nyhedsstrømmen med stadigoftere nyhedsudsendelser har ifølge adskillige kritikere forringet journalistikkens evne til at bearbejdesit materiale, sætte begivenheder ind i sammenhænge og ikke mindst kunne forholde sigkritisk til kilder som f.eks. militæret. Katz’s proklamation om, at Golf-krigen var tegn på journalistikkensendeligt, støtter sig netop til den kritiske bedømmelse af CNN-effekten, hvor det journalistiskredaktionelle arbejde forsvandt til fordel for ureflekterede live-sendinger. 175Den udvidede internationale nyhedstransmission, som kaldes CNN-effekten, kan altså på den eneside analyseres indenfor et medieperspektiv med fokus på, hvordan forhold vedrørende mediernesejerskab, tekniske og økonomiske konkurrenceparametre har ændres sig, men kan ligeledes analyseresfra et praksisperspektiv med fokus på ændrede normer og rutiner for journalistisk arbejde somkonsekvens af mediernes øgede satsning på hyppige live-sendinger.174 Diskussionen af disse spørgsmål er udførligt udbredt i (Hjarvard, 2001).175 For perspektiver på CNN-effekten se bl.a. (McLaughlin, 2002) ( s. 40) (Katz, 1992), (Hjarvard, 1992) (Hjarvard,2001) m.fl.99