Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

KonfliktNyhedsstrengen om international politik tager sit udgangspunkt i en konflikt mellem FN og Irak omIraks evne og vilje til at overholde de resolutioner vedrørende destruktion af landets arsenal af masseødelæggelsesvåben,der blev vedtaget i FN efter Golf-krigen i 1991. Men på det tidspunkt, hvormin empiriske analyse starter er denne konflikt sekundær i forhold til en række andre konfliktpunkter,som nyhedshistorierne forfølger. De steder, hvor man genfinder FN - Irak-konflikten, er i dehistoriske baggrundsanalyser, som del af argumentationen i lederartikler eller som del af de forskelligeparters argumentation for og imod krig.I stedet sætter nyhedsstrengen på skift fokus på en række andre konfliktpunkter, hvor det d.17.martsstarter med konflikten internt i FN’s sikkerhedsråd mellem hovedsagligt de permanente medlemmer,med USA & Storbritannien på den ene side og Frankrig, Rusland, Tyskland og, i mere tilbagetrukkenposition, Kina på den anden side # 1059 (Politiken, 2003/03/17).Da diplomatiets vindue lukkes 17.marts forflyttes konflikten de kommende dage ud af FN-regi til atblive en konflikt mellem USA & allierede mod særligt Frankrig, Tyskland og Rusland, der beskrivesi termer af internationale blokdannelser. Lande, der ikke enten beskrives som aktive krigsstøttereller kontante kritikere, men derimod søger en mere neutral rolle ryger i stor grad ud af journalistikkensrampelys. Den kinesiske topledelses forsigtige afstandtagen til krigen mod Irak er et udtrykfor, at Kinas regering på den ene side ikke vil ødelægge det gode forhold til USA, men på den andenside heller ikke vil lægge for stor afstand til det bastante antiamerikanske flertal, der er i Kina.#724 (Jyllands-Posten, 2003/03/26). Uanset hvor fornuftig den kinesiske ledelses balancegangmåtte være, så gør den neutrale holdning landet uinteressant for såvel de parterne i den internationalestrid som ikke mindst journalistikken, der generelt tildeler Kina meget lille opmærksomhed idenne tid. Kina er i forvejen ikke udfra dansk journalistiks optik at betragte som en ’elite nation’,hvorfra vi dagligt får nyheder om politik, kultur og økonomi, hvilket bl.a. ses af, at det i den undersøgteperiode kun er Jyllands-Posten, der bringer egne korrespondenthistorier fra Kina. Men at landetendvidere ikke nemt lod sig indplacerer i den internationale konflikt for og imod krig, øgede ihvert fald næppe den journalistiske opmærksomhed.Konflikten som en internationale blokdannelse styrkes ved på den ene side, at gøre konflikten til enpersonkonflikt personificeret i Bush og Chirac, og på den anden side ved at oprulle lister over støtterog modstandere på verdensplan.Selvom Jacques Chirac i de seneste måneder har indtaget rollen som leder af det, nogle kalder»fredens lejr« i Irak-krisen, var han i går på krigsstien fra morgenstunden over for USAs præsidentGeorge W. Bush. I et ordvalg, der synes at indvarsle en længerevarende diplomatisk istid mellemFrankrig og USA, gik den franske præsident i rette med USAs beslutning om nu at invadere Irak,hvis ikke Saddam Hussein går i eksil # 66 (Berlingske Tidende, 2003/03/19). Her forstærkes kon-162