Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

I modsætning til Hallin, der i sin analyse tog udgangspunkt i koldkrigsideologiens á priori, hvorudfrahan fik fremanalyseret en række nationale tematikker, som artikuleredes i journalistikkenskrigsdækning, så har jeg ikke samme skråsikkerhed i udgangspunktet. 173 Hvad jeg har at støtte migtil, er teoretiske begreber til at analysere forhold ved det nationale, historiske eksempler og andresanalyser, som jeg må aktivere hensigtsmæssigt i forhold til den empiri, jeg har udvalgt. Det er megetbevidst, at jeg ikke fremfører en række håndfaste kriterier for hvilke forhold, der bør ses somstyrende for det nationale i en dansk sammenhæng, da jeg nødigt vil fremmane forhold, der ikkekan genfindes i den journalistiske dækning. Sagt på en anden måde vil jeg ikke først udpege, at devigtigste forhold for dansk national selvforståelse er x, y og z, hvorefter jeg enten fremtryller det påmirakuløs vis i de journalistiske beskrivelser eller modsat klandre journalistikken for ikke at forholdesig til disse samfundsbetydende forhold. Det er en svær balancegang, idet man på den ene sidekun finder noget ved at søge efter det (hvilket betyder, at man på forhånd har formuleret begreberfor at begriber det, man analysere sig frem til), men på den anden side gerne vil erfare noget nyt ogikke blot formulere et forskningsspørgsmål, der få karakter af en selvopfyldende profeti.Hvor jeg ikke kan læne mig op af en forventning om at genfinde koldkrigsideologien overalt i empirien,så vil jeg i stedet forsøge at lokalisere hvilke internationale alliancer, organisationer, institutioner,værdier og regler, som Danmarks rolle i krigen associeres med. I denne forbindelse forventerjeg, at forholdet til de nordiske lande, allierede i EU og NATO, samt FN og FN’s resolutioner ogerklæringer vil kunne genfindes som pejlemærker, Danmarks interesser spilles op og diskuteresimod.Jeg har netop valgt krigsjournalistikken som case, da jeg herigennem forventer at finde formuleringeraf det nationale, men hvilke det måtte være, hvad de peger i retning af, og om de på nogen mådekan siges, at være tegn på, at der findes én dominerende national diskurs af samme styrke og ’sandhedsværdi’som koldkrigsideologien i Vietnam-tidens USA, kan jeg i udgangspunkt intet sige om.Dansk journalistisk praksis – et analytisk udgangspunktDet tredje punkt, som bør diskuteres vedrørende overførslen af Hallin og også Carruthers modellerog kategorier til en dansk analyse, omhandler spørgsmål om dansk journalistisk praksis. I hvilketomfang og udfra hvilke forudsætninger kan man tale om journalistik på tværs af tid og rum? Eller173 I lyset af diskussionen om, hvornår og hvordan man kan få blik for centrale diskursive sandhedsregimer i sin egensamtid, så er det nok også karakteristisk, at Hallin skrev sin analyse af Vietnam-krigsdækningen 10 år efter krigensafslutning. Altså kan man evt. også her forvente at finde en form for samtids-historicering, forstået som, at de styrendesandheder gældende under Vietnam-krigen allerede til en vis grad var historie i midten af 1980’erne. Hallin har også iandre analyse af Reagan-administrationens militære engagement i Mellemamerika konkluderet, hvordan koldkrigsideologienpå det tidspunkt syntes at mangle evnen til at fungere som effektiv rammefortælling for USA’s deltagelse i krigerundt omkring i 3.verden. Se bl.a.(Hallin, 1994)97