Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

såkaldte klyngebomber er skyld i ofre som denne pige, trods at det fremhæves, at koalitionens eksplicittemålsætning er at undgå civile ofre. Den lille pige bliver derved mere fremhævet som etuventet og ulykkeligt eksempel på krigens utilsigtede konsekvenser end et offer for koalitionensbevidste krigsførelse.Det er samme billede, Politikens korrespondent i Bagdad fremhæver, ved beskrivelsen fra den 12-årige Russuls sygeleje og af omstændighederne, der førte til hendes lidelse: I gaden, hvor Russul oghendes familie bor, er der et stort hul. Nogle drenge viser os ivrigt, hvordan raketten landede. Flereaf gadedørene har huller efter splinterne, men det var kun Russul, der blev ramt. Hullet har en lillerund forhøjning i midten, hvilket tyder på, at det var en irakisk antiluftværnsraket, der slog ned, ogikke en amerikansk bombe. Russul er et af et par hundrede ofre efter to døgn med bomber overBagdad (…)Det var først og fremmest mililtære anlæg, Saddam Husseins paladser og offentligebygninger, som var amerikanernes mål på denne anden nat med bomber. Og der var da heller ingenbomber, der slog ned i civile boligområder. Men granatsplinterne faldt, hvor der bor civile #1221 (Politiken, 2003/03/23). Her beskrives Russuls lidelse mere som en uheldig, utilsigtet konsekvensaf krig end som et offer for amerikanske bombardementer.Men heller ikke ofrenes lidelse som sensationshenvisning var særligt dominerende i nyhedsstrengen.Dette underbygges kvantitativt af Modinet-rapporten om Irak-krigen, hvor de i deres optællingaf hvilke temaer, der blev givet mest omtale i de danske medier, kan konstatere, at der var mindstfokus på historier om sårede og dræbte. 298 Et andet forhold end det kvantitative, som jeg finder interessant,er spørgsmålet om, hvor disse sensationshenvisninger til krigens konsekvenser for ofreneoptræder?Som vist ovenfor kan fokuset på ofrene og sensationshenvisninger til krigens gru findes i visseøjenvidneberetninger. Endvidere er det ofte i særlige artikler skrevet fra Danmark, hvor krigens ofrefremhæves som artiklernes særlige omdrejningspunkt. BT tager f.eks. spørgsmålet om civile ofre opi en artikel med rubrikken Krigens hæslige ansigt, hvor det er talsmænd fra organisationer som FNog Læger Uden Grænser, der er kilder til artiklens udtalelser. Selvom der i denne artikel henvises tilcivile tabstal ved forskellige amerikanske bombardementer, så er det ikke artiklens mål at fastlæggeskyld, men snarere at beskrive situationen. Talsmanden for Læger Uden Grænser citeres for følgendebekymring: »Vi nærer naturligvis en generel bekymring for civilbefolkningen. Men især for, omirakerne får den adgang til lægehjælp, de har brug for. Vi er også bekymret for, hvorvidt det eksisterendesundhedsvæsen er i stand til at håndtere de sårede, der kommer ind. Sidst men ikke mindsthar vi en stor bekymring for, om man under krigen vil anvende våben, som ikke skelner mellem soldaterog civile. Som for eksempel klyngebomber,« # 419 (BT, 2003/03/25).298 Se side 57f i (Hjarvard, Kristensen & Ørsten, 2004)260