Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

aspekter ved demonstrationerne, herunder ikke mindst protesten mod krig, hvilket på bagvendt viser baggrunden for følgende manchet i Ekstra Bladet: Danske antikrigs-demonstranter protesteredemed fredelig værdighed. Her bliver nyhedens væsentligste træk, at netop dette fakkeltog med 3000deltagere på Rådhuspladsen i modsætning til andre demonstrationer var kendetegnet ved den godestemning: Men stemningen var bestemt ikke krigerisk, nærmere fredsommelig med præg af festival# 804 (Ekstra-Bladet, 2003/03/21).Spørgsmålet om forholdet mellem demonstranter og politi kan samtidigt også ses som en markantkonflikthenvisning, hvorfor jeg vil behandle dette emne mere udførligt i forbindelse hermed.KonfliktHvad der er nyhedsstrengens konfliktpunkt er langt mindre indlysende end i nyhedsstrengen omfolketingsdebatten, hvor de journalistiske konfliktpunkter i udbredt grad fulgte folketingsdagsordenenog de konfliktpunkter, folketingsdebatterne udmøntes i.På sin vis beskrives demonstranterne som værende i konflikt med regering og folketingsflertalletsbeslutning om krigsdeltagelse, men samtidigt er det alligevel ikke rigtigt en ligeværdig konfliktmellem to parter om et politisk konfliktpunkt. Der findes f.eks. ikke eksempler på den politiske dialogjournalistik,hvor journalisten via artiklen fører dialog mellem to stridende parter og forsøger atbelyse problemstillingen fra begge sider. 283 Hvad end demonstranterne ytrer imod krigen gennembannere, slagsange eller taler, så bliver det ikke grebet af journalistikken som et vægtigt politiskargument, som de eks. vis stiller spørgsmål om til statsministeren. 284 Konflikten mellem demonstranterog det politiske niveau bliver derfor en underlig envejs-konflikt, som ikke repliceres ellerkommenteres fra politisk hold. En replik, som journalistikken øjensynligt heller ikke finder interessantat opsøge.Dialogjournalistiske elementer kan til gengæld findes i forhold til andre, som når demonstranternesbudskab bliver opvejet overfor forbipasserendes mening herom. Her er konfliktpunktet spændt udmellem ældre agtværdige borgere modsat de unge aktivister: Berlingske Tidende reporterer følgendefra en besættelse af Knippelsbro i København: På Knippelsbro var det i en god halv time kuncyklister, der fik lov at komme igennem. De fleste havde dog kun smil tilovers for demonstranterne,selvom alle måtte stige af den tohjulede og vente et øjeblik, før de kom igennem mængden af syngendeog råbende skoleelever. »Vi håber, at vi kan gøre en forskel, men vi ved godt, at det er svært.Vi gør det her for at få folk til at tænke og ændre holdning til krigen,« sagde de to 16-årige piger283 Dialogjournalistikken som beskrevet i (Pedersen, Kjær, Esmark, Horst & Carlsen, 1999)284 Som eksempel på hvordan dialogjournalistikken fungerede indenfor den klassiske politiske Christiansborgjournalistikse det tidligere beskrevet eksempel, hvor statsministerens sammenligning af situationen i 2003 med SRregeringensdispositioner i 1998, gribes af journalistikken og gøres til et direkte spørgsmål til den socialdemokratiskeleder Mogens Lykketoft (se nyhedsstreng 2).220