Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

iale – 1250 avisartikler fra 6 forskellige aviser – netop vil blive betragtet som udsagn i en journalistiskdiskurs og ikke som særskilt enheder eller som enkeltpersoners unikke værker.Endvidere diskuteres Irak-krigen og krigsjournalistikkens styrker og svagheder som empirisk case.I de følgende kapitler 3-5 udvikles afhandlingens analyseform gennem inspiration fra en række forskelligeaspekter af journalistikken og journalistikforskningen.I kapitel 3 afsøges journalistik- og kommunikationsforskningen for analyser af journalistikkenoverordnede relationer til nationalstater i teoretisk og historisk perspektiv, hvorunder særligt DanielC. Hallins analyser af amerikansk journalistiks dækning af Vietnam-krigen, giver inspiration tilafhandlingen.I kapitel 4 spørges videre til de problemstillinger, Hallins analyse rejste. Herunder undersøges forholdetmellem krig og journalistik i en større analytisk og historisk ramme for at give indikationerfor, hvordan man kan betragte forholdet mellem Irak-krigen og dansk journalistik i lyset af tidligerekriges erfaringer. Her giver særligt Susan Carruthers kategorier for forskellige typer af krig, samtspørgsmål om brugen af historiske referencer til andre krige inspiration til den videre analyse.I kapitel 5 indledes først med nogle bemærkninger og betænkninger over at bedrive samtidshistorieog herunder forbehold for at udpege bestemte forhold i samtiden som udtryk for den nationale dansketidsånd. Dernæst vendes blikket mod de journalistiske konventioner, rutiner og regler og herihentes en række begreber, som vendes om og gøres til analytiske værktøjer. Her bliver elementerfra journalistikkens genrebegreb og de journalistiske nyhedskriterier bragt videre som værktøjer tilat få blik for den journalistiske diskurs’ formationsregler og regulatorer.I kapitel 6 beskrives empirien og hvorledes denne i praksis er blevet behandlet, hvorefter Irakkrigensforløb i aviserne overordnet skitseres tematisk og kronologisk. På baggrund heraf udpegesfire overordnede temaer fra empirien som fire centrale nyhedsstrenge, der hver for sig vil blive analyseretgennem de journalistiske analyseværktøjer og perspektiverne fra Hallin og Carruthers.Afhandlingens analysedel følger herefter i kapitlerne 7-10:Kapitel 7: Nyhedsstrengen om international politik, tager udgangspunkt i artikler om den politiskeproces op til krigsudbruddet. Nyhedsstrengen beskrives i stor stil udfra udenrigsjournalistikkensvante konventioner og tegner et billede af en verdenen, som trods den forestående krig i høj gradkan støtte sig til den vestlige verdens ledere, værdier og retsorden. Modsat indeholder nyhedsstrengenbeskrivelser af den irakiske leder Saddam Hussein, der ensidigt beskrives som en skruppelløsdiktator, der på alle måde har afskrevet sig selv som legitim aktør i spørgsmålet om Iraks fremtid.304