Ph.d.afhandling Hanne Jørndrup - Syddansk Universitet

at forklare, at ikke alle ting er lige vigtige og lige lidt vigtige. En avis kan ordne og prioritere, skabeoverblik og perspektiv. 34 (Mikkelsen 2002: s.47). Avisen – og hermed dens journalister – påtagersig opgaven at skille væsentligt fra uvæsentlig, men hvilke kriterier disse bedømmelser sker udfrastår ikke klart. Øjensynligt er der blot bestemte fænomener i verdenen, som er mere væsentligt endandre, og de journalistiske udvælgelsesprocesser, der evner at ramme den rette skelnen, bedømmesaf både journalistikken selv og læserne som god og væsentlig journalistik.Men ved nærmere eftertanke er det jo ganske indlysende, at det væsentlighedskriterium, som ifølgeMikkelsen både er journalisternes fornemmeste udskilningskriterier og den kvalitet ved journalistikken,som læsernes efterspørger, ikke er plantet i den frie luft, men bundet til og afhængig af ensamfundsmæssig, geografisk og sproglig sammenhæng. Begivenheder og nyheder er ikke bare væsentligei sig selv, men kan kun bedømmes af nogen som væsentlige, vigtige og relevante i forholdtil noget andet.Samtidigt med, at journalistikken, som i Mikkelsens eksempel slår på, at verdenen skal beskrivesupartisk og ikke være farvet af nationale hensyn, så retter journalistikken på den anden side bevidsten national optik i nyhedsdækningen, idet journalistik på flere punkter er bundet til en nationalramme. Aftagerne eller brugerne af dansk journalistik er nationalt bestemt, eller i hvert fald bundettil evnen til at læse og forstå det danske sprog, hvilket hovedsagligt er ensbetydende med borgere iDanmark. Men dansk journalistiks forankring i en dansk sammenhæng begrænser sig ikke blot tilen sproglig afgrænsning af journalistikken mulige læsere, seere og lytter. Også i valg og beskrivelseraf dagens væsentligste nyheder er såvel væsentligheds- som hele nyhedskriteriet afhængig afden samfundsmæssige sammenhæng både journalister og læsere, seere, lytter lever i og betragterverdenen udfra.At nyheder om verden nødvendigvis ses fra et bestemt sted er i udgangspunktet med til at dele verdenenop i forskellige sfærer af skiftende væsentlighed, hvortil der knyttes forskellige former fortilhørsforhold. Denne opdeling af verdenen fra en national optik ses bl.a. i aviserne særskilte sektionereller sider for ’Indland’ og ’Udland’, samt genkendes i tv-nyheders bemærkning som: ”Videretil udlandet…” og ”..ikke mere udland nu, men hjem igen til debatten om…” Alt efter om man retteroptikken mod ’Indland’ eller ’Udland’ er der forskellige nyheder, som betragtes som mere væsentligeend andre. Selv Mikkelsens avis, der kalder sig Danmarks internationale avis, 35 ses dette,da der trods det eksplicitte fokus på internationale nyheder med ligeså stor tydelighed slås fast, atdette blik på verdenen netop er set fra Danmark.En stor del af de journalistiske nyhedsudvælgelser fremtræder også indlysende indenfor opdelingenaf ind – og udland. Når den danske regering hvert efterår mødes med oppositionspartier til de årlige34 S.47 Ibid.35 Se bl.a. side 139 i (Haahr & Holm, 2003).16